< Mark 9 >

1 He said to them, "Truly I tell you, there are some standing here who will in no way taste death until they see the Kingdom of God come with power."
Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
2 After six days Yeshua took with him Kipha, Yaquv, and Yukhanan, and brought them up onto a high mountain privately by themselves, and he was changed into another form in front of them.
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
3 His clothing became glistening, exceedingly white, such as no launderer on earth can whiten them.
Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
4 Eliya and Mushe appeared to them, and they were talking with Yeshua.
Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
5 Kipha said to Yeshua, "Rabbi, it is good for us to be here. Let us make three tents: one for you, one for Mushe, and one for Eliya."
Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
6 For he did not know what to answer, for they became very afraid.
Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 A cloud came, overshadowing them, and a voice came out of the cloud, "This is my beloved Son. Listen to him."
Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
8 Suddenly looking around, they saw no one with them anymore, except Yeshua alone.
Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 As they were coming down from the mountain, he commanded them that they should tell no one what things they had seen, until after the Son of Man had risen from the dead.
Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 They kept this saying to themselves, questioning what the "rising from the dead" meant.
Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
11 They asked him, saying, "Why do the scribes say that Eliya must come first?"
Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
12 And he said to them, "Eliya indeed comes first, and restores all things. And why is it written of the Son of Man that he should suffer many things and be rejected?
Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 But I tell you that Eliya has come, and they have also done to him whatever they wanted to, even as it is written about him."
Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
14 And when they came to the disciples, they saw a large crowd around them, and scribes questioning them.
Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 Immediately all the crowd, when they saw him, were greatly amazed, and running to him greeted him.
Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 He asked them, "What are you arguing about with them?"
Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
17 And one out of the crowd answered him, "Teacher, I brought to you my son, who has a mute spirit;
Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
18 and wherever it seizes him, it throws him down, and he foams at the mouth, and grinds his teeth, and wastes away. I asked your disciples to cast it out, and they weren't able."
Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
19 And answering, he said to them, "You unbelieving generation, how long must I be with you? How long must I put up with you? Bring him to me."
Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
20 They brought him to him, and when he saw him, immediately the spirit convulsed him, and he fell on the ground, wallowing and foaming at the mouth.
Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
21 He asked his father, "How long has it been since this has come to him?" He said, "From childhood.
Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
22 And it has often cast him both into fire and into water, to destroy him. But if you can do anything, have compassion on us, and help us."
og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
23 Yeshua said to him, "'If you can?' All things are possible to him who believes."
Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
24 Immediately the father of the child cried out and said, "I believe. Help my unbelief."
Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
25 When Yeshua saw that a crowd came running together, he rebuked the unclean spirit, saying to him, "You deaf and mute spirit, I command you, come out of him, and never enter him again."
Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
26 Having screamed, and convulsed greatly, it came out of him. The boy became like one dead; so much that most of them said, "He is dead."
Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
27 But Yeshua took him by the hand, and raised him up; and he arose.
Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
28 And when he had come into the house, his disciples asked him privately, "Why could we not cast it out?"
Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
29 And he said to them, "This kind cannot come out by anything but prayer and fasting."
Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
30 They went out from there, and passed through Galila. He did not want anyone to know it.
Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31 For he was teaching his disciples, and said to them, "The Son of Man is being handed over to the hands of men, and they will kill him; and when he is killed, after three days he will rise again."
Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
32 But they did not understand the saying, and were afraid to ask him.
Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 He came to Kepharnakhum, and when he was in the house he asked them, "What were you arguing on the way?"
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
34 But they were silent, for they had disputed one with another on the way about who was the greatest.
Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
35 And he sat down, and called the twelve; and he said to them, "If anyone wants to be first, he must be last of all, and servant of all."
Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
36 He took a little child, and set him in the midst of them. Taking him in his arms, he said to them,
Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
37 "Whoever receives one such little child in my name, receives me, and whoever receives me, does not receive me, but him who sent me."
„Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
38 Yukhanan said to him, "Teacher, we saw someone casting out demons in your name; and we forbade him, because he was not following us."
Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
39 But Yeshua said, "Do not forbid him, for there is no one who will do a mighty work in my name, and be able quickly to speak evil of me.
Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
40 For whoever is not against us is for us.
Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41 For whoever will give you a cup of water to drink in my name, because you belong to the Meshikha, truly I tell you, he will in no way lose his reward.
Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
42 Whoever will cause one of these little ones who believe in me to stumble, it would be better for him if he was thrown into the sea with a millstone hung around his neck.
Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
43 If your hand causes you to stumble, cut it off. It is better for you to enter into life maimed, rather than having your two hands to go into Gihana, into the unquenchable fire, (Geenna g1067)
Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
45 If your foot causes you to stumble, cut it off. It is better for you to enter into life lame, rather than having your two feet to be cast into Gihana. (Geenna g1067)
Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
47 If your eye causes you to stumble, cast it out. It is better for you to enter into the Kingdom of God with one eye, rather than having two eyes to be cast into Gihana, (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
48 'where their worm does not die, and the fire is not quenched.'
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49 For everyone will be salted with fire, and every sacrifice will be salted with salt.
Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
50 Salt is good, but if the salt has lost its saltiness, how can you make it salty? Have salt in yourselves, and be at peace with one another."
Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”

< Mark 9 >