< Romans 14 >

1 And receive him who is weak in the faith—not to determinations of reasonings;
Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
2 one believes that he may eat all things—and he who is weak eats herbs;
En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
3 do not let him who is eating despise him who is not eating: and do not let him who is not eating judge him who is eating, for God received him.
Den, som spiser, maa ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, maa ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
4 You—who are you that are judging another’s domestic [affairs]? To his own master he stands or falls; and he will be made to stand, for God is able to make him stand.
Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre staar eller falder han; men han skal blive staaende, thi Herren er mægtig til at lade ham staa.
5 One judges one day above another, and another judges every day [alike]; let each be fully assured in his own mind.
En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle Dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
6 He who is regarding the day, he regards [it] to the LORD, and he who is not regarding the day, he does not regard [it] to the LORD. He who is eating, he eats to the LORD, for he gives thanks to God; and he who is not eating, he does not eat to the LORD, and gives thanks to God.
Den, som lægger Vægt paa Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
7 For none of us lives to himself, and none dies to himself;
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
8 for both, if we may live, we live to the LORD; if also we may die, we die to the LORD; both then if we may live, also if we may die, we are the LORD’s;
thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
9 for because of this Christ both died and rose again, and lived again, that He may be Lord both of dead and of living.
Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.
10 And you, why do you judge your brother? Or again, you, why do you set at nothing your brother? For we will all stand at the judgment seat of the Christ;
Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
11 for it has been written: “I live! Says the LORD—Every knee will bow to Me, and every tongue will confess to God”;
Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.‟
12 so, then, each of us will give reckoning to God concerning himself;
Altsaa skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
13 therefore, may we judge one another no longer, but rather judge this, not to put a stumbling-stone before the brother, or an offense.
Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke maa give sin Broder Anstød eller Forargelse.
14 I have known, and am persuaded, in the Lord Jesus, that nothing [is] unclean of itself, except to him who is reckoning anything to be unclean—to that one [it is] unclean;
Jeg ved og er vis paa i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
15 and if your brother is grieved through food, you no longer walk according to love; do not destroy with your food that one for whom Christ died.
Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
16 Do not let, then, evil be spoken of your good,
Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
17 for the Kingdom of God is not eating and drinking, but righteousness, and peace, and joy in the Holy Spirit;
Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.
18 for he who in these things is serving the Christ, [is] acceptable to God and approved of men.
Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
19 So, then, may we pursue the things of peace, and the things of building up one another.
Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
20 Do not cast down the work of God for the sake of food; all things, indeed, [are] pure, but evil [is] to the man who is eating through stumbling.
Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
21 [It is] not right to eat flesh, nor to drink wine, nor to [do anything] in which your brother stumbles, or is made to fall, or is weak.
Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
22 You have faith! Have [it] to yourself before God; blessed is he who is not judging himself in what he approves,
Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23 and he who is making a difference, if he may eat, has been condemned, because [it is] not of faith; and all that [is] not of faith is sin.
Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.

< Romans 14 >