< Psalms 95 >
1 Come, we sing to YHWH, We shout to the rock of our salvation.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 We come before His face with thanksgiving, We shout to Him with psalms.
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 For YHWH [is] a great God, And a great King over all gods.
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 In whose hand [are] the deep places of earth, And the strong places of hills [are] His.
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 Whose is the sea, and He made it, And His hands formed the dry land.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Come in, we bow ourselves, and we bend, We kneel before YHWH our Maker.
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 For He [is] our God, and we the people of His pasture, And the flock of His hand, Today, if you listen to His voice,
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 Do not harden your heart as [in] Meribah, As [in] the day of Massah in the wilderness,
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 Where your fathers have tried Me, Have proved Me, indeed, have seen My work.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Forty years I am weary of the generation, And I say, “A people erring in heart—they! And they have not known My ways”:
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 Where I swore in My anger, “If they come into My rest—!”
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!