< Psalms 78 >

1 AN INSTRUCTION OF ASAPH. Give ear, O my people, to my law, Incline your ear to sayings of my mouth.
Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
2 I open my mouth with an allegory, I bring forth hidden things of old,
Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
3 That we have heard and know, And our fathers have recounted to us.
dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4 We do not hide from their sons, Recounting praises of YHWH to a later generation, And His strength, and His wonders that He has done.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5 And He raises up a testimony in Jacob, And has placed a law in Israel, That He commanded our fathers, To make them known to their sons.
Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6 So that a later generation knows, Sons who are born, rise and recount to their sons,
paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7 And place their confidence in God, And do not forget the doings of God, But keep His commands.
og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8 And they are not like their fathers, A generation apostatizing and being rebellious, A generation—it has not prepared its heart, Nor [is] its spirit steadfast with God.
og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9 Sons of Ephraim—armed bearers of bow, Have turned in a day of conflict.
Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10 They have not kept the covenant of God, And they have refused to walk in His law,
De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 And they forget His doings, And His wonders that He showed them.
Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12 He has done wonders before their fathers, In the land of Egypt—the field of Zoan.
For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13 He cleft a sea, and causes them to pass over, Indeed, He causes waters to stand as a heap.
Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14 And leads them with a cloud by day, And with a light of fire all the night.
Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 He cleaves rocks in a wilderness, And gives drink—as the great deep.
Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16 And brings out streams from a rock, And causes waters to come down as rivers.
Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17 And they still add to sin against Him, To provoke the Most High in the dry place.
Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18 And they try God in their heart, To ask food for their lust.
Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19 And they speak against God—they said: “Is God able to array a table in a wilderness?”
Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20 Behold, He has struck a rock, And waters flow, indeed, streams overflow. “Also, [is] He able to give bread? Does He prepare flesh for His people?”
Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21 Therefore YHWH has heard, And He shows Himself angry, And fire has been kindled against Jacob, And anger has also gone up against Israel,
Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22 For they have not believed in God, Nor have they trusted in His salvation.
fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23 And He commands clouds from above, Indeed, He has opened doors of the heavens.
Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24 And He rains manna on them to eat, Indeed, He has given grain of the heavens to them.
Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 Each has eaten food of the mighty, He sent provision to them to satiety.
Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26 He causes an east wind to journey in the heavens, And leads a south wind by His strength,
Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27 And He rains on them flesh as dust, And as sand of the seas—winged bird,
Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 And causes [it] to fall in the midst of His camp, Around His dwelling places.
Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
29 And they eat, and are greatly satisfied, And He brings their desire to them.
Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
30 They have not been estranged from their desire, Their food [is] yet in their mouth,
De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
31 And the anger of God has gone up against them, And He slays among their fat ones, And He caused youths of Israel to bend.
Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
32 With all this they have sinned again, And have not believed in His wonders.
Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
33 And He consumes their days in vanity, And their years in trouble.
Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
34 If He slew them, then they sought Him, And turned back, and earnestly sought God,
Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 And they remember that God [is] their rock, And God Most High their redeemer.
Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
36 And they deceive Him with their mouth, And lie to Him with their tongue,
Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
37 And their heart has not been right with Him, And they have not been steadfast in His covenant.
Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 And He, the Merciful One, pardons iniquity, and does not destroy, And has often turned back His anger, And does not awaken all His fury.
Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39 And He remembers that they [are] flesh, A wind going on—and it does not return.
Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40 How often do they provoke Him in the wilderness, Grieve Him in the desolate place?
Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41 Indeed, they turn back, and try God, And have limited the Holy One of Israel.
Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42 They have not remembered His hand The day He ransomed them from the adversary.
De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43 When He set His signs in Egypt, And His wonders in the field of Zoan,
da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 And He turns their streams to blood, And they do not drink their floods.
da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45 He sends among them the beetle, and it consumes them, And the frog, and it destroys them,
og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46 And gives their increase to the caterpillar, And their labor to the locust.
og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47 He destroys their vine with hail, And their sycamores with frost,
han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48 And delivers their beasts up to the hail, And their livestock to the burning flames.
og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49 He sends on them the fury of His anger, Wrath, and indignation, and distress—A discharge of evil messengers.
han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50 He ponders a path for His anger, He did not keep back their soul from death, Indeed, He delivered up their life to the pestilence.
han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51 And He strikes every firstborn in Egypt, The first-fruit of the strong in tents of Ham.
og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
52 And causes His people to journey as a flock, And guides them as a drove in a wilderness,
men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53 And He leads them confidently, And they have not been afraid, And the sea has covered their enemies.
og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54 And He brings them to the border of His sanctuary, This mountain His right hand had acquired,
Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55 And casts out nations from before them, And causes them to fall in the line of inheritance, And causes the tribes of Israel to dwell in their tents,
og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 And they tempt and provoke God Most High, And have not kept His testimonies.
Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57 And they turn back, And deal treacherously like their fathers, They have been turned like a deceitful bow,
Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58 And make Him angry with their high places, And make Him zealous with their carved images,
Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59 God has heard, and shows Himself angry. And kicks exceedingly against Israel.
Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60 And He leaves the Dwelling Place of Shiloh, The tent He had placed among men,
Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61 And He gives His strength to captivity, And His beauty into the hand of an adversary,
Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62 And delivers His people up to the sword, And showed Himself angry with His inheritance.
Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63 Fire has consumed His young men, And His virgins have not been praised.
Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64 His priests have fallen by the sword, And their widows do not weep.
Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65 And the Lord wakes as a sleeper, As a mighty one crying aloud from wine.
Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66 And He strikes His adversaries backward, He has put a continuous reproach on them,
Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67 And He kicks against the tent of Joseph, And has not fixed on the tribe of Ephraim.
Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
68 And He chooses the tribe of Judah, With Mount Zion that He loved,
men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 And builds His sanctuary as a high place, Like the earth, He founded it for all time.
Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
70 And He fixes on His servant David, And takes him from the folds of a flock,
Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
71 He has brought him in from behind suckling ones, To rule over Jacob His people, And over Israel His inheritance.
fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
72 And he rules them according to the integrity of his heart, And leads them by the skillfulness of his hands!
Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

< Psalms 78 >