< Psalms 68 >
1 TO THE OVERSEER. A PSALM. A SONG OF DAVID. God rises [and] His enemies are scattered! And those hating Him flee from His face.
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 You drive them away as the driving away of smoke, As the melting of wax before fire, The wicked perish at the presence of God.
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 And the righteous rejoice, they exult before God, And they rejoice with gladness.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Sing to God—praise His Name, Raise up a highway for Him who is riding in deserts, In YAH [is] His Name, and exult before Him.
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 Father of the fatherless, and judge of the widows, [Is] God in His holy habitation.
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 God—causing the lonely to dwell at home, Bringing out bound ones into prosperity, Only—the stubborn have inhabited a dry place.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 O God, in Your going forth before Your people, In Your stepping through the wilderness, (Selah)
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 The earth has shaken, Indeed, the heavens have dropped before God, This Sinai—before God, the God of Israel.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 You shake out a shower of free-will gifts, O God. Your inheritance, when it has been weary, You have established it.
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 Your creature has dwelt in it, You prepare for the poor in Your goodness, O God.
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 The Lord gives the saying, The female proclaimers [are] a numerous host.
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 Kings of hosts utterly flee away, And a female inhabitant of the house apportions spoil.
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Though you lie between two boundaries, Wings of a dove covered with silver, And her pinions with yellow gold.
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 When the Mighty spreads kings in it, it snows in Salmon.
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 A hill of God [is] the hill of Bashan, A hill of heights [is] the hill of Bashan.
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 Why do you envy, O high hills, The hill God has desired for His seat? YHWH also dwells forever.
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 The chariots of God [are] myriads, thousands of changes, The Lord [is] among them, in Sinai, in the sanctuary.
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 You have ascended on high, You have taken captivity captive, You have taken gifts for men, That even the stubborn may rest, O YAH God.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Blessed [is] the Lord, day by day He lays on us. God Himself [is] our salvation. (Selah)
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 God Himself [is] to us a God for deliverances, And YHWH Lord has the outgoings of death.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Only—God strikes The head of His enemies, The hairy crown of a habitual walker in his guilt.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 The Lord said: “From Bashan I bring back, I bring back from the depths of the sea.
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 So that you dash your foot In the blood of enemies—the tongue of Your dogs.”
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 They have seen Your goings, O God, Goings of my God, my king, in the sanctuary.
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 Singers have been before, Behind [are] players on instruments, Virgins playing with timbrels in the midst.
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 In assemblies bless God, The Lord—from the fountain of Israel.
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 There [is] little Benjamin, their ruler, Heads of Judah their defense, Heads of Zebulun—heads of Naphtali.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Your God has commanded your strength, Be strong, O God, You have worked this for us.
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 Because of Your temple at Jerusalem, Kings bring a present to You.
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Rebuke a beast of the reeds, a herd of bulls, With calves of the peoples, Each humbling himself with pieces of silver, You scatter peoples delighting in conflicts.
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 Fat ones come out of Egypt, Cush causes her hands to run to God.
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 Kingdoms of the earth, sing to God, Praise the Lord! (Selah)
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 To Him who is riding on the heavens of the heavens of old, Behold, He gives with His voice a strong voice.
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 Ascribe strength to God, His excellence [is] over Israel, and His strength in the clouds.
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 Fearful, O God, out of Your sanctuaries, The God of Israel Himself, Giving strength and might to the people. Blessed [is] God!
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!