Psalms 63
1 A PSALM OF DAVID, IN HIS BEING IN THE WILDERNESS OF JUDAH. O God, You [are] my God, earnestly I seek You, My soul has thirsted for You, My flesh has longed for You, In a dry and weary land, without waters.
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 So I have seen You in the sanctuary, To behold Your strength and Your glory.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Because better [is] Your kindness than life, My lips praise You.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 So I bless You in my life, I lift up my hands in Your Name.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 As [with] milk and fatness is my soul satisfied, And [with] singing lips my mouth praises.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 If I have remembered You on my bed, I meditate on You in the watches.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 For You have been a help to me, And I sing in the shadow of Your wings.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 My soul has cleaved after You, Your right hand has taken hold on me.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 And they who seek my soul for desolation, Go into the lower parts of the earth.
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 They cause him to run on the edge of the sword, They are a portion for foxes.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 And the king rejoices in God, Everyone swearing by Him boasts, But the mouth of those speaking lies is stopped!
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
