< Psalms 56 >

1 TO THE OVERSEER. [SET] ON “A SILENT DOVE FAR OFF.” A MIKTAM OF DAVID, IN THE PHILISTINES’ TAKING HOLD OF HIM IN GATH. Favor me, O God, for man swallowed me up, All the day fighting he oppresses me,
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 My enemies have swallowed up all the day, For many [are] fighting against me, O Most High,
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 [In] the day I am afraid I am confident toward You.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 In God I praise His word, in God I have trusted, I do not fear what flesh does to me.
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 All the day they wrest my words, All their thoughts [are] for evil concerning me,
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 They assemble, they hide, they watch my heels, When they have expected my soul.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 They escape by iniquity, In anger put down the peoples, O God.
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 You have counted my wandering, You place my tear in Your bottle, Are they not in Your scroll?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Then turn back my enemies in the day I call. This I have known, that God [is] for me.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 In God I praise the word, In YHWH I praise the word.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 In God I trusted, I do not fear what man does to me,
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 On me, O God, [are] Your vows, I repay thank-offerings to You.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 For You have delivered my soul from death, Do You not [keep] my feet from falling? To habitually walk before God in the light of the living!
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

< Psalms 56 >