< Psalms 49 >
1 TO THE OVERSEER. A PSALM OF THE SONS OF KORAH. Hear this, all you peoples, Give ear, all you inhabitants of the world.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Both low and high, together rich and needy.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 My mouth speaks wise things, And the meditations of my heart [are] things of understanding.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 I incline my ear to an allegory, I open my riddle with a harp:
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Why do I fear in days of evil? The iniquity of my supplanters surrounds me.
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Those trusting on their wealth, And in the multitude of their riches, Show themselves foolish.
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 A brother ransoms no one at all, He does not give to God his atonement.
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 And precious [is] the redemption of their soul, And it has ceased for all time.
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 And still he lives forever, He does not see the pit.
og aldrig faa Graven at se;
10 For he sees wise men die, Together the foolish and brutish perish, And have left their wealth to others.
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 Their heart [is that] their houses [are] for all time, Their dwelling places from generation to generation. They proclaimed their names over the lands.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 And man does not remain in honor, He has been like the beasts, they have been cut off.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 This their way [is] folly for them, And their posterity are pleased with their sayings. (Selah)
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 They have set themselves as sheep for Sheol, Death afflicts them, And the upright rule over them in the morning, And their form [is] for consumption. Sheol [is] a dwelling for him. (Sheol )
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
15 Only, God ransoms my soul from the hand of Sheol, For He receives me. (Selah) (Sheol )
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
16 Do not fear when one makes wealth, When the glory of his house is abundant,
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 For at his death he receives nothing, His glory does not go down after him.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 For he blesses his soul in his life (And they praise you when you do well for yourself).
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 It comes to the generation of his fathers, They do not see the light forever.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Man in honor, who does not understand, Has been like the beasts, they have been cut off!
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.