< Psalms 49 >
1 TO THE OVERSEER. A PSALM OF THE SONS OF KORAH. Hear this, all you peoples, Give ear, all you inhabitants of the world.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Both low and high, together rich and needy.
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 My mouth speaks wise things, And the meditations of my heart [are] things of understanding.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 I incline my ear to an allegory, I open my riddle with a harp:
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Why do I fear in days of evil? The iniquity of my supplanters surrounds me.
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 Those trusting on their wealth, And in the multitude of their riches, Show themselves foolish.
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 A brother ransoms no one at all, He does not give to God his atonement.
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 And precious [is] the redemption of their soul, And it has ceased for all time.
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 And still he lives forever, He does not see the pit.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 For he sees wise men die, Together the foolish and brutish perish, And have left their wealth to others.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Their heart [is that] their houses [are] for all time, Their dwelling places from generation to generation. They proclaimed their names over the lands.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 And man does not remain in honor, He has been like the beasts, they have been cut off.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 This their way [is] folly for them, And their posterity are pleased with their sayings. (Selah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 They have set themselves as sheep for Sheol, Death afflicts them, And the upright rule over them in the morning, And their form [is] for consumption. Sheol [is] a dwelling for him. (Sheol )
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
15 Only, God ransoms my soul from the hand of Sheol, For He receives me. (Selah) (Sheol )
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
16 Do not fear when one makes wealth, When the glory of his house is abundant,
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 For at his death he receives nothing, His glory does not go down after him.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 For he blesses his soul in his life (And they praise you when you do well for yourself).
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 It comes to the generation of his fathers, They do not see the light forever.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Man in honor, who does not understand, Has been like the beasts, they have been cut off!
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.