Psalms 40

1 TO THE OVERSEER. A PSALM OF DAVID. I have diligently expected YHWH, And He inclines to me, and hears my cry,

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 And He causes me to come up From a pit of desolation—from mire of mud, And He raises up my feet on a rock, He is establishing my steps.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 And He puts a new song in my mouth, “Praise to our God.” Many see and fear, and trust in YHWH.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 O the blessedness of the man Who has made YHWH his trust, And has not turned to the proud, And those turning aside to lies.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 You have done much, my God YHWH; Your wonders and Your thoughts toward us, There is none to arrange to You, I declare and speak: They have been more than to be numbered.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Sacrifice and present You have not desired, But a body You have prepared for me, Burnt and sin-offering You have not asked.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Then I said, “Behold, I have come, In the roll of the scroll it is written of me,

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 I have delighted to do Your pleasure, my God, And Your law [is] within my heart.”

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 I have proclaimed tidings of righteousness In the great assembly, Behold, I do not restrain my lips, O YHWH, You have known.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 I have not concealed Your righteousness In the midst of my heart, I have told of Your faithfulness and Your salvation, I have not hidden Your kindness and Your truth, To the great assembly.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 You, O YHWH, do not restrain Your mercies from me, Your kindness and Your truth continually keep me.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 For innumerable evils have surrounded me, My iniquities have overtaken me, And I have not been able to see; They have been more than the hairs of my head, And my heart has forsaken me.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Be pleased, O YHWH, to deliver me, O YHWH, make haste for my help.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 They are ashamed and confounded together, Who are seeking my soul to destroy it, They are turned backward, And are ashamed, who are desiring my evil.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 They are desolate because of their shame, Who are saying to me, “Aha, aha.”

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 All seeking You rejoice and are glad in You, Those loving Your salvation continually say, “YHWH is magnified.”

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 And I [am] poor and needy, The Lord devises for me. You [are] my help and my deliverer, O my God, do not linger.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!