Psalms 12

1 TO THE OVERSEER. ON THE EIGHTH. A PSALM OF DAVID. Save, YHWH, for the saintly has failed, For the steadfast have ceased From the sons of men:

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 They each speak vanity with his neighbor, Lip of flattery! With heart and heart they speak.

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 YHWH cuts off all lips of flattery, A tongue speaking great things,

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 Who said, “By our tongue we do mightily: Our lips [are] our own; who [is] lord over us?”

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 Because of the spoiling of the poor, Because of the groaning of the needy, Now I arise, says YHWH, I set in safety [him who] breathes for it.

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 Sayings of YHWH [are] pure sayings—Silver tried in a furnace of earth, refined sevenfold.

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 You, O YHWH, preserve them, You keep us from this generation for all time.

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 The wicked walk around continually, According as vileness is exalted by sons of men!

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.