< Proverbs 6 >

1 My son! If you have been guarantor for your friend, Have struck your hand for a stranger,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 Have been snared with sayings of your mouth, Have been captured with sayings of your mouth,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Do this now, my son, and be delivered, For you have come into the hand of your friend. Go, trample on yourself, and strengthen your friend,
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Do not give sleep to your eyes, And slumber to your eyelids,
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Be delivered as a roe from the hand, And as a bird from the hand of a fowler.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Go to the ant, O slothful one, See her ways and be wise;
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Which has no captain, overseer, and ruler,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 She prepares her bread in summer, She has gathered her food in harvest.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Until when, O slothful one, do you lie? When do you arise from your sleep?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 A little sleep, a little slumber, A little clasping of the hands to rest,
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 And your poverty has come as a traveler, And your want as an armed man.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 A man of worthlessness, a man of iniquity, Walking [with] perverseness of mouth,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 Winking with his eyes, speaking with his feet, Directing with his fingers,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 Contrariness [is] in his heart, devising evil at all times, He sends forth contentions.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Therefore his calamity comes suddenly, He is broken instantly—and no healing.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 These six has YHWH hated, Indeed, seven [are] abominations to His soul:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 High eyes, False tongues, And hands shedding innocent blood,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 A heart devising thoughts of vanity, Feet hastening to run to evil,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 A false witness [who] breathes out lies, And one sending forth contentions between brothers.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Keep, my son, the command of your father, And do not leave the law of your mother.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bind them on your heart continually, Tie them on your neck.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 In your going up and down, it leads you, In your lying down, it watches over you, And you have awoken—it talks [with] you.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 For the command [is] a lamp, And the Law a light, And a way of life [are] reproofs of instruction,
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 To preserve you from an evil woman, From the flattery of the tongue of a strange woman.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Do not desire her beauty in your heart, And do not let her take you with her eyelids.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 For a harlot consumes to a cake of bread, And an adulteress hunts the precious soul.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Does a man take fire into his bosom, And are his garments not burned?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Does a man walk on the hot coals, And are his feet not scorched?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 So [is] he who has gone in to the wife of his neighbor, None who touches her is innocent.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 They do not despise the thief, When he steals to fill his soul when he is hungry,
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 And being found he repays sevenfold, He gives all the substance of his house.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 He who commits adultery [with] a woman lacks heart, He who does it is destroying his soul.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 He finds a stroke and shame, And his reproach is not wiped away,
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 For jealousy [is] the fury of a man, And he does not spare in a day of vengeance.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 He does not accept the appearance of any atonement, Indeed, he does not consent, Though you multiply bribes!
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.

< Proverbs 6 >