< Matthew 27 >

1 And morning having come, all the chief priests and the elders of the people took counsel against Jesus, so as to put Him to death;
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 and having bound Him, they led [Him] away, and delivered Him up to Pontius Pilate, the governor.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Then Judas—he who delivered Him up—having seen that He was condemned, having regretted, brought back the thirty pieces of silver to the chief priests and to the elders, saying,
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 “I sinned, having delivered up innocent blood”; and they said, “What [is that] to us? You will see!”
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
5 And having cast down the pieces of silver in the temple, he departed, and having gone away, he strangled himself.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 And the chief priests having taken the pieces of silver, said, “It is not lawful to put them into the treasury, seeing it is the price of blood”;
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
7 and having taken counsel, they bought the potter’s field with them, for the burial of strangers;
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 therefore that field was called, “Field of Blood,” to this day.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Then was fulfilled that spoken through Jeremiah the prophet, saying, “And I took the thirty pieces of silver, the price of Him who has been priced, whom they of the sons of Israel priced,
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 and gave them for the potter’s field, as the LORD appointed to me.”
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
11 And Jesus stood before the governor, and the governor questioned Him, saying, “Are You the King of the Jews?” And Jesus said to him, “You say [it].”
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
12 And in His being accused by the chief priests and the elders, He did not answer anything;
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 then Pilate says to Him, “Do You not hear how many things they witness against You?”
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
14 And He did not answer him, not even to one word, so that the governor wondered greatly.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 And at the celebration the governor had been accustomed to release one to the multitude, a prisoner, whom they willed,
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 and they had a noted prisoner then, called Barabbas,
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 therefore they having been gathered together, Pilate said to them, “Whom do you will [that] I may release to you? Barabbas or Jesus who is called Christ?”
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
18 For he had known that they had delivered Him up because of envy.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 And as he is sitting on the judgment seat, his wife sent to him, saying, “Nothing—to you and to that Righteous One, for I suffered many things today in a dream because of Him.”
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
20 And the chief priests and the elders persuaded the multitudes that they might ask for themselves Barabbas, and might destroy Jesus;
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 and the governor answering said to them, “Which of the two will you [that] I may release to you?” And they said, “Barabbas.”
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
22 Pilate says to them, “What then will I do with Jesus who is called Christ?” They all say to him, “Let [Him] be crucified!”
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
23 And the governor said, “Why, what evil did He do?” And they were crying out the more, saying, “Let [Him] be crucified!”
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
24 And Pilate having seen that it profits nothing, but rather a tumult is made, having taken water, he washed the hands before the multitude, saying, “I am innocent from the blood of this Righteous One; you will see [to it] yourselves”;
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
25 and all the people answering said, “His blood [is] on us, and on our children!”
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
26 Then he released Barabbas to them, and having scourged Jesus, he delivered [Him] up that He may be crucified;
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 then the soldiers of the governor having taken Jesus to the Praetorium, gathered to Him all the band;
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 and having unclothed Him, they put a crimson cloak around Him,
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 and having plaited Him a garland out of thorns they put [it] on His head, and [put] a reed in His right hand, and having kneeled before Him, they were mocking Him, saying, “Hail, the King of the Jews!”
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
30 And having spit on Him, they took the reed, and were striking on His head;
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 and when they had mocked Him, they took off the cloak from Him, and put His own garments on Him, and led Him away to crucify [Him].
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 And coming forth, they found a man, a Cyrenian, by name Simon: they impressed him that he might carry His cross;
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 and having come to a place called Golgotha, which is called “Place of [the] Skull,”
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
34 they gave Him vinegar mixed with gall to drink, and having tasted, He would not drink.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 And having crucified Him, they divided His garments, casting a lot, [[that it might be fulfilled which was spoken by the prophet: “They divided My garments to themselves, and they cast a lot over My clothing”; ]]
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
36 and sitting down, they were watching Him there,
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 and they put up over His head, His accusation written: “THIS IS JESUS, THE KING OF THE JEWS.”
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
38 Then two robbers are crucified with Him, one on the right hand and one on the left,
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 and those passing by kept slandering Him, wagging their heads,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 and saying, “You that are throwing down the temple, and in three days building [it], save Yourself; if You are the Son of God, come down from the cross.”
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
41 And in like manner also the chief priests mocking, with the scribes and elders, said,
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 “He saved others; He is not able to save Himself! If He is King of Israel, let Him come down now from the cross, and we will believe Him;
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 He has trusted on God, let Him now deliver Him if He wants Him, because He said, I am [the] Son of God”;
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
44 with the same also the robbers, who were crucified with Him, were reproaching Him.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 And from the sixth hour darkness came over all the land to the ninth hour,
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 and about the ninth hour Jesus cried out with a great voice, saying, “Eli, Eli, lama sabachthani?” That is, “My God, My God, why did You forsake Me?”
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
47 And certain of those standing there having heard, said, “He calls Elijah”;
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
48 and immediately, one of them having run, and having taken a sponge, having filled [it] with vinegar, and having put [it] on a reed, was giving Him to drink,
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 but the rest said, “Let alone, let us see if Elijah comes—about to save Him.”
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
50 And Jesus having again cried with a great voice, yielded the spirit;
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 and behold, the veil of the temple was torn in two from top to bottom, and the earth quaked, and the rocks were split,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 and the tombs were opened, and many bodies of the holy ones who have fallen asleep, arose,
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 and having come forth out of the tombs after His rising, they went into the holy city, and appeared to many.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 And the centurion, and those with him watching Jesus, having seen the earthquake, and the things that were done, were exceedingly afraid, saying, “Truly this was God’s Son.”
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
55 And there were there many women beholding from afar, who followed Jesus from Galilee, ministering to Him,
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 among whom was Mary the Magdalene, and Mary the mother of James and of Joses, and the mother of the sons of Zebedee.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 And evening having come, there came a rich man from Arimathea named Joseph, who also himself was discipled to Jesus,
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 he having gone near to Pilate, asked for himself the body of Jesus; then Pilate commanded the body to be given back.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 And having taken the body, Joseph wrapped it in clean linen,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 and laid it in his new tomb that he hewed in the rock, and having rolled a great stone to the door of the tomb, he went away;
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 now Mary the Magdalene was there, and the other Mary, sitting opposite the grave.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 And on the next day that is after the Preparation, the chief priests and the Pharisees were gathered together to Pilate,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 saying, “Lord, we have remembered that this deceiver said while yet living, After three days I rise;
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 command, then, the grave to be made secure until the third day, lest His disciples, having come by night, may steal Him away, and may say to the people, He rose from the dead, and the last deceit will be worse than the first.”
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
65 And Pilate said to them, “You have a guard, go away, make [it] secure—as you have known”;
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
66 and they, having gone, made the grave secure, having sealed the stone, together with the guard.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

< Matthew 27 >