< Luke 22 >
1 And the Celebration of the Unleavened [Bread] was coming near, that is called Passover,
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 and the chief priests and the scribes were seeking how they may take Him up, for they were afraid of the people.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 And Satan entered into Judas, who is surnamed Iscariot, being of the number of the Twelve,
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 and he, having gone away, spoke with the chief priests and the magistrates, how he might deliver Him up to them,
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 and they rejoiced, and covenanted to give him money,
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 and he agreed, and was seeking a favorable season to deliver Him up to them without tumult.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 And the day of the Unleavened [Bread] came, in which it was necessary [for] the Passover to be sacrificed,
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 and He sent Peter and John, saying, “Having gone on, prepare to us the Passover, that we may eat”;
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 and they said to Him, “Where do You will that we might prepare?”
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 And He said to them, “Behold, in your entering into the city, a man will meet you there, carrying a pitcher of water, follow him into the house where he goes in,
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 and you will say to the master of the house, The Teacher says to you, Where is the guest-chamber where I may eat the Passover with My disciples?
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 And he will show you a large upper room furnished, make ready there”;
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 and they, having gone away, found as He has said to them, and they made the Passover ready.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 And when the hour was come, He reclined, and the twelve apostles with Him,
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 and He said to them, “With desire I desired to eat this Passover with you before My suffering,
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 for I say to you that I may eat of it no longer until it may be fulfilled in the Kingdom of God.”
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 And having taken a cup, having given thanks, He said, “Take this and divide to yourselves,
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 for I say to you that I may not drink of the produce of the vine until the Kingdom of God may come.”
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 And having taken bread, having given thanks, He broke and gave to them, saying, “This is My body, that is being given for you, do this in remembrance of Me.”
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 In like manner, also, the cup after the dining, saying, “This cup [is] the New Covenant in My blood, that is being poured forth for you.
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 But behold, the hand of him delivering Me up [is] with Me on the table,
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 and, indeed, the Son of Man goes according to what has been determined; but woe to that man through whom He is being delivered up.”
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 And they began to reason among themselves who then of them it may be who is about to do this thing.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 And there happened also a strife among them—who of them is accounted to be greater.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 And He said to them, “The kings of the nations exercise lordship over them, and those exercising authority on them are called benefactors;
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 but you [are] not so, but he who is greater among you—let him be as the younger; and he who is leading, as he who is ministering;
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 for who is greater? He who is reclining, or he who is ministering? Is it not he who is reclining? And I am in your midst as He who is ministering.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 And you are those who have remained with Me in My temptations,
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 and I appoint to you a kingdom, as My Father appointed to Me,
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 that you may eat and may drink at My table, in My kingdom, and may sit on thrones, judging the twelve tribes of Israel.”
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 And the LORD said, “Simon, Simon, behold, Satan asked for himself to sift you as the wheat,
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 and I implored for you that your faith may not fail; and you, when you turned, strengthen your brothers.”
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 And he said to Him, “Lord, I am ready to go with You both to prison and to death”;
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 and He said, “I say to you, Peter, a rooster will not crow today, before you may disown knowing Me three times.”
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 And He said to them, “When I sent you without bag, and leather pouch, and sandals, did you lack anything?” And they said, “Nothing.”
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 Then He said to them, “But now, he who is having a bag, let him take [it] up, and in like manner also a leather pouch; and he who is not having, let him sell his garment, and buy a sword,
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 for I say to you that this which has been written is necessary to be accomplished in Me: And He was reckoned with lawless ones; for also the things concerning Me have an end.”
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 And they said, “Lord, behold, here [are] two swords”; and He said to them, “It is sufficient.”
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 And having gone forth, He went on, according to custom, to the Mount of Olives, and His disciples also followed Him,
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 and having come to the place, He said to them, “Pray to not enter into temptation.”
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 And He was withdrawn from them, as it were a stone’s cast, and having fallen on the knees He was praying,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 saying, “Father, if You are willing, remove this cup from Me, but not My will, but Yours be done.”
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 And there appeared to Him a messenger from Heaven strengthening Him;
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 and having been in agony, He was more earnestly praying, and His sweat became, as it were, great drops of blood falling on the ground.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 And having risen up from the prayer, having come to the disciples, He found them sleeping from the sorrow,
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 and He said to them, “Why do you sleep? Having risen, pray that you may not enter into temptation.”
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 And while He is speaking, behold, a multitude, and he who is called Judas, one of the Twelve, was coming before them, and he came near to Jesus to kiss Him,
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 and Jesus said to him, “Judas, do you deliver up the Son of Man with a kiss?”
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 And those around Him, having seen what was about to be, said to Him, “Lord, will we strike with a sword?”
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 And a certain one of them struck the servant of the chief priest, and took off his right ear,
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 and Jesus answering said, “Permit thus far,” and having touched his ear, He healed him.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 And Jesus said to those having come on Him—chief priests, and magistrates of the temple, and elders, “Have you come forth with swords and sticks as on a robber?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 While daily I was with you in the temple, you stretched forth no hands against Me; but this is your hour and the power of the darkness.”
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 And having taken Him, they led and brought Him into the house of the chief priest. And Peter was following far off,
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 and they having kindled a fire in the midst of the court, and having sat down together, Peter was sitting in the midst of them,
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 and a certain maid having seen him sitting at the light, and having earnestly looked at him, she said, “And this one was with Him!”
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 And he disowned Him, saying, “Woman, I have not known Him.”
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 And after a while, another having seen him, said, “And you are of them!” And Peter said, “Man, I am not.”
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 And one hour, as it were, having intervened, a certain other was confidently affirming, saying, “Of a truth this one also was with Him, for he is also a Galilean”;
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 and Peter said, “Man, I have not known what you say”; and immediately, while he is speaking, a rooster crowed.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 And the LORD, having turned, looked on Peter, and Peter remembered the word of the LORD, how He said to him, “Before a rooster will crow, you may disown Me three times”;
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 and Peter having gone outside, wept bitterly.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 And the men who were holding Jesus were mocking Him, beating [Him];
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 and having blindfolded Him, they were striking Him on the face, and were questioning Him, saying, “Prophesy who he is who struck You?”
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 And many other things, slandering, they spoke in regard to Him.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 And when it became day there was gathered together the eldership of the people, chief priests also, and scribes, and they led Him up to their own Sanhedrin,
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 saying, “If You are the Christ, tell us.” And He said to them, “If I may tell you, you will not believe;
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 and if I also question [you], you will not answer Me or send Me away;
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 from now on, there will be the Son of Man sitting on the right hand of the power of God.”
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 And they all said, “You, then, are the Son of God?” And He said to them, “You say [it], because I AM”;
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 and they said, “What need do we have yet of testimony? For we ourselves heard [it] from His mouth.”
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"