< Lamentations 3 >

1 [ALEPH-BET] I [am] the man [who] has seen affliction By the rod of His wrath.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 He has led me, and causes to go [in] darkness, and without light.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Surely against me He turns back, He turns His hand all the day.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 He has worn out my flesh and my skin. He has broken my bones.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 He has built up against me, And sets around poverty and weariness.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 In dark places He has caused me to dwell, As the dead of old.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 He has hedged me in, and I do not go out, He has made heavy my chain.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Also when I call and cry out, He has shut out my prayer.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 He has hedged my ways with hewn work, My paths He has made crooked.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 A bear lying in wait He [is] to me, A lion in secret hiding places.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 My ways He is turning aside, and He pulls me in pieces, He has made me a desolation.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 He has bent His bow, And sets me up as a mark for an arrow.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 He has caused to enter into my reins The sons of His quiver.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 I have been a derision to all my people, Their song all the day.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 He has filled me with bitter things, He has filled me [with] wormwood.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 And He breaks with gravel my teeth, He has covered me with ashes.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 And You cast off my soul from peace, I have forgotten prosperity.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 And I say, My strength and my hope have perished from YHWH.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Remember my affliction and my mourning, Wormwood and gall!
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Remember well, and my soul bows down in me.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 This I turn to my heart—therefore I hope.
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 The kindnesses of YHWH! For we have not been consumed, For His mercies have not ended.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 New every morning, abundant [is] Your faithfulness.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 My portion [is] YHWH, my soul has said, Therefore I hope for Him.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 YHWH [is] good to those waiting for Him, To the soul [that] seeks Him.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 [It is] good when one stays and stands still For the salvation of YHWH.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 [It is] good for a man that he bears a yoke in his youth.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 He sits alone, and is silent, For He has laid [it] on him.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 He puts his mouth in the dust, if so be, there is hope.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 He gives to his striker the cheek, He is filled with reproach.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 For the Lord does not cast off for all time.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 For though He afflicted, yet He has pitied, According to the abundance of His kindness.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 For He has not afflicted with His heart, Nor does He grieve the sons of men.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 To bruise under one’s feet any bound ones of earth,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 To turn aside the judgment of a man, Before the face of the Most High,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 To subvert a man in his cause, the Lord has not approved.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Who [is] this—he has spoken, and it is, [And] the Lord has not commanded [it]?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 From the mouth of the Most High does not go forth the evils and the good.
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Why does a living man sigh habitually, A man for his sin?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 We search our ways, and investigate, And turn back to YHWH.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 We lift up our heart on the hands to God in the heavens.
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 We have transgressed and been rebellious, You have not forgiven.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 You have covered Yourself with anger, And pursue us; You have slain—You have not pitied.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 You have covered Yourself with a cloud, So that prayer does not pass through.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Outcast and refuse You make us In the midst of the peoples.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 Opened against us their mouth have all our enemies.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Fear and a snare has been for us, Desolation and destruction.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Streams of water go down my eye, For the destruction of the daughter of my people.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 My eye is poured out, And does not cease without intermission,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 Until YHWH looks and sees from the heavens,
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 My eye affects my soul, Because of all the daughters of my city.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Hunting—my enemies have hunted me without cause like the bird.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 They have cut off my life in a pit, And they cast a stone against me.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Waters have flowed over my head, I have said, I have been cut off.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 I called Your Name, O YHWH, from the lower pit.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 You have heard my voice, do not hide Your ear at my breathing—at my cry.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 You have drawn near in the day I call You, You have said, Do not fear.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 You have pleaded, O Lord, the pleadings of my soul, You have redeemed my life.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 You have seen, O YHWH, my overthrow, Judge my cause.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 You have seen all their vengeance, All their thoughts of me.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 You have heard their reproach, O YHWH, All their thoughts against me,
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 The lips of my withstanders, Even their meditation against me all the day.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Their sitting down, and their rising up, Behold attentively, I [am] their song.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 You return to them the deed, O YHWH, According to the work of their hands.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 You give to them a covered heart, Your curse to them.
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 You pursue in anger, and destroy them, From under the heavens of YHWH!
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.

< Lamentations 3 >