Job 31
1 “I made a covenant for my eyes, And how do I attend to a virgin?
Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?
2 And what [is] the portion of God from above? And the inheritance of the Mighty from the heights?
Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?
3 Is not calamity to the perverse? And strangeness to workers of iniquity?
Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?
4 Does He not see my ways, And number all my steps?
Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 If I have walked with vanity, And my foot hurries to deceit,
Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,
6 He weighs me in righteous balances, And God knows my integrity.
— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —
7 If my step turns aside from the way, And my heart has gone after my eyes, And blemish has cleaved to my hands,
dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:
8 Let me sow—and another eat, And let my products be rooted out.
Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.
9 If my heart has been enticed by a woman, And I laid wait by the opening of my neighbor,
Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:
10 Let my wife grind to another, And let others bend over her.
Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.
11 For it [is] a wicked thing, and a judicial iniquity;
Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;
12 For it [is] a fire, it consumes to destruction, And takes root among all my increase,
thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.
13 If I despise the cause of my manservant, And of my handmaid, In their contending with me,
Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;
14 Then what do I do when God arises? And when He inspects, What do I answer Him?
— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?
15 Did He that made me in the womb not make him? Indeed, One prepares us in the womb.
har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —
16 If I withhold the poor from pleasure, And consume the eyes of the widow,
dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 And I eat my morsel by myself, And the orphan has nothing [to] eat of it,
og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;
18 (But from my youth He grew up with me as [with] a father, And from the belly of my mother I am led),
— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —
19 If I see [any] perishing without clothing, And there is no covering for the needy,
dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;
20 If his loins have not blessed me, And from the fleece of my sheep He does not warm himself,
dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;
21 If I have waved my hand at the fatherless, When I see [him] in the gate of my court,
dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:
22 Let my shoulder fall from its blade, And the bone from my arm be broken.
Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!
23 For calamity [from] God [is] a dread to me, And because of His excellence I am not able.
Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.
24 If I have made gold my confidence, And to the pure gold have said, My trust;
Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;
25 If I rejoice because my wealth [is] great, And because my hand has found abundance,
dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;
26 If I see the light when it shines, And the precious moon walking,
dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,
27 And my heart is enticed in secret, And my hand kisses my mouth,
og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:
28 It also [is] a judicial iniquity, For I had lied to God above.
— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!
29 If I rejoice at the ruin of my hater, And stirred up myself when evil found him,
dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;
30 Indeed, I have not permitted my mouth to sin, To ask with an oath his life.
— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —
31 If not, say, O men of my tent: O that we had of his flesh, we are not satisfied.
dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?
32 A stranger does not lodge in the street, I open my doors to the traveler.
— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —
33 If I have covered my transgressions as Adam, To hide my iniquity in my bosom,
dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,
34 Because I fear a great multitude, And the contempt of families frightens me, Then I am silent, I do not go out of the opening.
fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —
35 Who gives to me a hearing? Behold, my mark. The Mighty One answers me, And my adversary has written a bill.
Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;
36 If not—on my shoulder I take it up, I bind it [as] a crown on myself.
sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!
37 The number of my steps I tell Him, As a leader I approach Him.
Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.
38 If my land cries out against me, And together its furrows weep,
Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;
39 If I consumed its strength without money, And the life of its possessors, I have caused to breathe out,
dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:
40 Instead of wheat let a thorn go forth, And instead of barley a useless weed!” The words of Job are finished.
Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.
