Hosea 9
1 “Do not rejoice, O Israel, do not be joyful like the peoples, For you have gone whoring from your God, You have loved a wage near all floors of grain.
Glæd dig ikke, Israel! indtil Jubel, som Folkene; thi du har bedrevet Hor og vendt dig fra din Gud, du har elsket Bolerlønnen paa alle Kornloer.
2 Floor and winepress do not feed them, And new wine fails in her,
Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Mosten skal slaa dem fejl.
3 They do not abide in the land of YHWH, And Ephraim has turned back [to] Egypt, And they eat an unclean thing in Asshur.
De skulle ikke blive boende i Herrens Land; men Efraim skal komme tilbage til Ægypten, og i Assyrien skulle de æde, hvad der er urent.
4 They do not pour out wine to YHWH, Nor are they sweet to Him, Their sacrifices [are] as bread of mourners to them, All eating it are unclean: For their bread [is] for themselves, It does not come into the house of YHWH.
De skulle ikke udøse Vin til Drikoffer for Herren, og deres Slagtofre skulle ikke behage ham; deres Brød er som Sorgens Brød, alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres egen Trang, det kommer ikke i Herrens Hus.
5 What do you do at the day appointed? And at the day of YHWH’s festival?
Hvad ville I gøre paa Højtidsdagen og paa Herrens Festdag?
6 For behold, they have gone because of destruction, Egypt gathers them, Moph buries them, The desirable things of their silver, Nettles possess them—a thorn [is] in their tents.
Thi se, de gaa bort for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Mof skal begrave dem; Nælder skulle arve deres yndige Ting af Sølv, Torne skulle vokse op i deres Telte.
7 The days of inspection have come in, The days of repayment have come in, Israel knows! The prophet [is] a fool, Mad [is] the man of the spirit, Because of the abundance of your iniquity, And great [is] the hatred.
Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, Israel skal fornemme det; en Daare er Profeten, en gal er Aandens Mand — for din store Misgernings og den heftige Efterstræbelses Skyld.
8 Ephraim is looking [away] from My God, The prophet! A snare of a fowler [is] over all his ways, Hatred [is] in the house of his God.
Efraim ser sig om, foruden til min Gud; Profeten er en Fuglefængers Snare paa alle hans Veje, der er Efterstræbelser i hans Guds Hus.
9 They have gone deep—have done corruptly, As [in] the days of Gibeah, He remembers their iniquity, He inspects their sins.
De ere sunkne dybt i Fordærvelse som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgerning, han skal hjemsøge deres Synder.
10 As grapes in a wilderness I found Israel, As the first-fruit in a fig tree, at its beginning, I have seen your fathers, They have gone in [to] Ba‘al-Peor, And are separated to a shameful thing, And have become abominable like their love.
Jeg fandt Israel som Druer i Ørken, jeg saa eders Fædre som den tidlige Frugt paa Figentræet i dets første Tid; men de gik ind til Baal-Peor og viede sig til Skændsel, og de bleve en Vederstyggelighed ligesom deres Boler.
11 Ephraim [is] as a bird, their glory flies away, without birth, and without womb, and without conception.
Efraims Herlighed skal bortflyve som en Fugl; ingen føder, og ingen bliver frugtsommelig, og ingen undfanger.
12 For though they nourish their sons, I have made them childless—without man, Surely also, woe to them when I turn aside from them.
Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, saa at intet Menneske bliver tilbage; thi ve dem selv, naar jeg viger fra dem!
13 Ephraim! When I have looked to the rock, Is planted in comeliness, And Ephraim [is] to bring out his sons to a slayer.
Efraim er, som om jeg ser hen til Tyrus, plantet paa en Eng; men Efraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.
14 Give to them, YHWH—what do You give? Give to them miscarrying womb, and dry breasts.
Giv dem, Herre! — ja, hvad skal du give? Giv dem ufrugtbart Moderliv og udtørrede Bryster.
15 All their evil [is] in Gilgal, Surely there I have hated them, Because of the evil of their doings, Out of My house I drive them, I no longer love them, All their heads [are] apostates.
Al deres Ondskab er i Gilgal; thi der har jeg fattet Had til dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld vil jeg udstøde dem af mit Hus, jeg vil ikke blive ved at elske dem; alle deres Fyrster ere genstridige.
16 Ephraim has been struck, Their root has dried up, they do not yield fruit, Indeed, though they bring forth, I have put to death the desired of their womb.
Ramt er Efraim, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres elskede Livsfrugt.
17 My God rejects them, Because they have not listened to Him, And they are wanderers among nations!”
Min Gud skal forkaste dem, thi de have ikke hørt ham, og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
