< Hebrews 9 >
1 It had, indeed, then (even the first dwelling place) ordinances of service, also a worldly sanctuary,
Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 for a dwelling place was prepared, the first, in which was both the lampstand, and the table, and the Bread of the Presentation—which is called “Holy”;
Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
3 and after the second veil a dwelling place that is called “Holy of Holies,”
Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
4 having a golden censer, and the Ark of the Covenant overlaid all over with gold, in which [is] the golden pot having the manna, and the rod of Aaron that budded, and the tablets of the covenant,
som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
5 and over it cherubim of the glory, overshadowing the propitiatory covering, concerning which we are not to particularly speak now.
men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6 And these things having been thus prepared, into the first dwelling place, indeed, the priests go in at all times, performing the services,
Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
7 and into the second, once in the year, only the chief priest, not apart from blood, which he offers for himself and the errors of the people.
men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
8 By this the Holy Spirit was making evident that the way of the holy [places] has not yet been revealed, the first dwelling place yet having a standing,
hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
9 which [is] an allegory in regard to the present time, in which both gifts and sacrifices are offered, which are not able, in regard to conscience, to make perfect him who is serving,
hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
10 only on the basis of food, and drinks, and different immersions, and fleshly ordinances—until the time of reformation imposed on [them].
men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
11 But Christ having come, Chief Priest of the coming good things, through the greater and more perfect dwelling place not made with hands—that is, not of this creation—
Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
12 neither through blood of goats and calves, but through His own blood, entered in once into the holy places, having obtained continuous redemption; (aiōnios )
og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios )
13 for if the blood of bulls, and goats, and ashes of a heifer, sprinkling those defiled, sanctifies to the purifying of the flesh,
Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
14 how much more will the blood of the Christ (who through the perpetual Spirit offered Himself unblemished to God) purify your conscience from dead works to serve the living God? (aiōnios )
Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios )
15 And because of this, He is mediator of a new covenant, that [His] death having come for redemption of the transgressions under the first covenant, those called may receive the promise of the continuous inheritance, (aiōnios )
Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios )
16 for where a covenant [is], [it is] necessary to establish the death of the [one] having made [it],
Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
17 for a covenant is affirmed at death, since it is not in force at all when the [one] having made [it] lives,
Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
18 for which reason, not even the first has been initiated apart from blood,
Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
19 for every command having been spoken, according to law, by Moses, to all the people, having taken the blood of the calves and goats, with water, and scarlet wool, and hyssop, he sprinkled both the scroll itself and all the people,
Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
20 saying, “This [is] the blood of the covenant that God enjoined to you,”
„Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.”
21 and he sprinkled both the Dwelling Place and all the vessels of the service with blood in like manner,
Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
22 and with blood almost all things are purified according to the Law, and forgiveness does not come apart from blood-shedding.
Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
23 [It is] necessary, therefore, the pattern indeed of the things in the heavens to be purified with these, and the heavenly things themselves with better sacrifices than these;
Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
24 for the Christ did not enter into holy places made with hands—figures of the true—but into Heaven itself, now to be manifested in the presence of God for us;
Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
25 nor that He may offer Himself many times, even as the chief priest enters into the holy places every year with blood of others,
ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 otherwise it was necessary for Him to suffer many times from the foundation of the world, but now He has been revealed once, at the full end of the ages, for [the] annulling of sin through His sacrifice; (aiōn )
ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn )
27 and as it is reserved for men to die once, and after this—judgment,
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
28 so also the Christ, having been offered once to bear the sins of many, will appear a second time, apart from a sin-offering, for salvation to those waiting for Him!
saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.