< 1 Corinthians 8 >

1 And concerning the things sacrificed to idols, we have known that we all have knowledge: knowledge puffs up, but love builds up;
Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angaar, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab — (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
2 and if anyone thinks to know anything, he has not yet known anything according as it is required to know;
Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke saaledes, som man bør kende.
3 and if anyone loves God, this one has been known by Him.
Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
4 Concerning the eating then of the things sacrificed to idols, we have known that an idol [is] nothing in the world, and that there is no other God except one;
Hvad altsaa Spisningen af Offerkødet angaar, da vide vi, at der er ingen Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
5 for even if there are those called gods, whether in Heaven, whether on earth—as there are many gods and many lords—
Thi om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
6 yet to us [is] one God, the Father, of whom [are] all things, and we to Him; and one Lord, Jesus Christ, through whom [are] all things, and we through Him;
saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
7 but not in all men [is] the knowledge, and certain with conscience of the idol, until now, eat [it] as a thing sacrificed to an idol, and their conscience, being weak, is defiled.
Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 But food does not commend us to God, for neither if we may eat are we in advance; nor if we may not eat, are we behind;
Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller staa tilbage, om vi ikke spise.
9 but see, lest this privilege of yours may become a stumbling-block to the weak,
Men ser til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
10 for if anyone may see you that have knowledge in an idol’s temple reclining to eat, will not his conscience—he being weak—be emboldened to eat the things sacrificed to idols?
Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil saa ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
11 For the [one] being weak—the brother for whom Christ died—will perish by your knowledge.
Den skrøbelige gaar jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
12 And thus sinning in regard to the brothers, and striking their weak conscience—you sin in regard to Christ;
Men naar I saaledes synde imod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I imod Kristus.
13 for this reason, if food causes my brother to stumble, I may not eat flesh—throughout the age—that I may not cause my brother to stumble. (aiōn g165)
Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder. (aiōn g165)

< 1 Corinthians 8 >