1 Corinthians 13
1 If I speak with the tongues of men and of messengers, and do not have love, I have become sounding brass, or a clanging cymbal;
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 and if I have prophecy, and know all the secrets, and all the knowledge, and if I have all faith, so as to remove mountains, and do not have love, I am nothing;
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 and if I give away all my goods to feed others, and if I give up my body that I may be burned, and do not have love, I am profited nothing.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Love is long-suffering, it is kind, love does not envy, love does not vaunt itself, is not puffed up,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 does not act unseemly, does not seek its own things, is not provoked, does not impute evil,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 [does] not rejoice over unrighteousness, and rejoices with the truth;
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 it bears all things, it believes all, it hopes all, it endures all.
den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
8 Love never fails; and whether [there be] prophecies, they will become useless; whether tongues, they will cease; whether knowledge, it will become useless;
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
9 for we know in part, and we prophesy in part;
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 and when that which is perfect may come, then that which [is] in part will become useless.
men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
11 When I was a child, I was speaking as a child, I was thinking as a child, I was reasoning as a child, and when I have become a man, I have made useless the things of the child;
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 for we now see obscurely through a mirror, and then face to face; now I know in part, and then I will fully know, as I was also known;
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 and now there remains faith, hope, love—these three; and the greatest of these [is] love.
Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
