< 1 Corinthians 10 >

1 And I do not wish you to be ignorant, brothers, that all our fathers were under the cloud, and all passed through the sea,
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
2 and all were immersed into Moses in the cloud, and in the sea;
og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
3 and all ate the same spiritual food,
og spiste alle den samme aandelige Mad
4 and all drank the same spiritual drink, for they were drinking of a spiritual rock following them, and the rock was the Christ;
og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
5 but in the most of them God was not well pleased, for they were strewn in the wilderness,
Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
6 and those things became types of us, for our not passionately desiring evil things, as also these desired.
Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
7 Neither become idolaters, as certain of them, as it has been written: “The people sat down to eat and to drink, and stood up to play”;
Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟
8 neither may we commit whoredom, as certain of them committed whoredom, and there fell in one day twenty-three thousand;
Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
9 neither may we tempt the Christ, as also certain of them tempted, and perished by the serpents;
Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
10 neither murmur, as also some of them murmured, and perished by the destroyer.
Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
11 And all these things happened to those persons as types, and they were written for our admonition, to whom the end of the ages came, (aiōn g165)
Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
12 so that he who is thinking to stand—let him observe, lest he fall.
Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
13 No temptation has taken you—except that of man; and God is faithful, who will not permit you to be tempted above what you are able, but He will make, with the temptation, also the outlet, for your being able to bear [it].
Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
14 For this reason, my beloved, flee from the idolatry;
Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
15 as to wise men I speak—judge what I say.
Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
16 The cup of the blessing that we bless—is it not the fellowship of the blood of the Christ? The bread that we break—is it not the fellowship of the body of the Christ?
Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
17 Because one bread, one body, are we the many—for we all partake of the one bread.
Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
18 See Israel according to the flesh! Are those not eating the sacrifices in the fellowship of the altar?
Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
19 What do I say then? That an idol is anything? Or that a sacrifice offered to an idol is anything?
Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
20 [No, ] but that the things that the nations sacrifice—they sacrifice to demons and not to God; and I do not wish you to come into the fellowship of the demons.
Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
21 You are not able to drink the cup of the LORD and the cup of demons; you are not able to partake of the table of the LORD and of the table of demons;
I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
22 do we arouse the LORD to jealousy? Are we stronger than He?
Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
23 All things are lawful to me, but not all things are profitable; all things are lawful to me, but not all things build up;
Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
24 let no one seek his own—but each another’s.
Ingen søge sit eget, men Næstens!
25 Eat whatever is sold in the meat-market, not inquiring, because of the conscience,
Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
26 for the earth and its fullness [are] the LORD’s;
thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
27 and if anyone of the unbelieving calls you, and you wish to go, eat all that is set before you, inquiring nothing, because of the conscience;
Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
28 and if anyone may say to you, “This is a thing sacrificed to an idol,” do not eat, because of that one who showed [it], and of the conscience, for the LORD’s [is] the earth and its fullness:
Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
29 and conscience, I say, not of yourself, but of the other, for why [is it] that my liberty is judged by another’s conscience?
Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
30 And if I partake thankfully, why am I spoken of [as] evil, for that for which I give thanks?
Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
31 Whether, then, you eat, or drink, or do anything, do all to the glory of God;
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
32 become offenseless, both to Jews and Greeks, and to the Assembly of God;
Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
33 as I also please all in all things, not seeking my own profit, but that of many—that they may be saved.
ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

< 1 Corinthians 10 >