< Psalms 95 >
1 O come, let us sing unto the Lord: let us shout joyfully to the rock of our salvation.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 Let us come before his presence with thanksgiving, and shout joyfully unto him with psalms.
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 For a great God is the Lord, and a great King above all Gods;
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 In whose hand are the deep places of the earth; and whose are the heights of mountains;
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 Whose is the sea, and who hath made it; and whose hands have formed the dry land.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Oh come, let us prostrate ourselves and bow down: let us kneel before the Lord our Maker.
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 For he is our God; and we are the people of his pasture, and the flock of his hand: yea, this day, if ye will hearken to his voice,
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 Harden not your heart, as at Meribah, as on the day of the temptation in the wilderness:
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 When your fathers tempted me, proved me, although they had seen my doing.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Forty years long did I feel loathing on that generation, and I said, It is a people of an erring heart; and they truly acknowledged not my ways:
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 So that I swore in my wrath, that they should not enter into my rest.
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!