Psalms 88
1 “A song or psalm of the sons of Korach, to the chief musician upon Machalath-le'annoth, a Maskil of Heman the Ezrachite.” O Lord the God of my salvation, by day do I cry, [and] at night I am before thee.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come unto thy presence; incline thy ear unto my entreaty.
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am counted with those that descend into the pit; I am become as a man without vigor:
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Free among the dead, like the slain that dwell in the grave, whom thou rememberest no more; and those that are cut off by thy hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Thou hast laid me in the pit of the lower world, in darkness, in the depths.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Upon me lieth heavily thy fury, and with all thy billows hast thou afflicted me. (Selah)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Thou hast removed my acquaintances far from me; thou hast rendered me an abomination unto them: I am imprisoned, and I cannot go forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 My eye languisheth by reason of affliction: I call on thee, O Lord, every day, I stretch out unto thee my hands.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt thou display wonders to the dead? shall the departed arise [and] thank thee? (Selah)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall thy kindness be related in the grave? thy faithfulness in the place of corruption?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall thy wonders be acknowledged in the darkness? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Yet I cry indeed aloud unto thee, O Lord; and in the morning shall my prayer come before thee.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Why, O Lord, wilt thou cast off my soul? [why] wilt thou hide thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 I am afflicted and perishing from my youth up: I bear thy terrors, I am distracted.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Over me have the fires of thy wrath passed; thy terrors have destroyed me;
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They encompass me like water all the time; they have closed in round about me together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Thou hast removed far from me lover and friend, my acquaintances [are in] darkness.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
