< Psalms 73 >

1 BOOK THIRD: “A Psalm of Assaph.” Truly God is good to Israel, to such as are pure of heart.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 But as for me, it lacked but little that my feet had been moved: almost nothing was needed that my steps had slipped.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For I was envious at the arrogant, when I saw the prosperity of the wicked.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 For there are no deadly fetters for them, but their strength is firm.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 They share not in the trouble of mortals, and with men are they not afflicted.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Therefore is pride their neck-chain: violence envelopeth them as a garment.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Their eyes start out from fatness: they have exceeded their heart's imaginings.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 They scorn, and speak wickedly of oppression: loftily do they speak.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 They set their mouth in the heavens, and their tongue walketh busily on the earth.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Therefore do his people turn away hither: and waters of a full cup are drained by them.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 And they say, How should God know? and is there knowledge in the Most High?
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Behold, these are the wicked; and yet prospering continually they increase in wealth.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Verily in vain have I thus cleansed my heart, and have washed in innocency my hands:
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 While I was afflicted all the day, and my chastisement [came] every morning.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 But if I were to say, I will speak thus: behold, I would be treacherous against the generation of thy children.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 And when I should think to know this, it would be trouble in my eyes;
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Until I enter into the sanctuary of God; and understand what their future will be.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Surely thou placest them on slippery spots: thou lettest them fall down into destruction.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 How are they brought into desolation, as in a moment! they perish, they come to their end with terrific events.
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 As a dream after awaking, O Lord, reject thou in wrath their image.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 For it fermented in my heart, and in my reins I felt sharp thrusts;
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 But I was indeed foolish, and I knew it not: I was as a [thoughtless] beast with thee.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nevertheless I am continually with thee: thou hast seized hold of me by my right hand.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 With thy counsel wilt thou guide me, and afterward take me on to glory.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Whom have I in heaven? and beside thee I desire nothing upon earth.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Though my flesh and my heart should fall; yet the rock of my heart, and my portion will be God for ever.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For, lo, those that are far from thee shall perish: thou destroyest every one that strayeth away from thee.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 But as regardeth me, to draw near to God is good for me: I have put in the Lord Eternal my trust, that I may relate all thy works.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Psalms 73 >