< Psalms 69 >

1 “To the chief musician upon Shoshannim, by David.” Save me, O God; for the waters are come even to threaten my life.
(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 I am sunk in the mire of the deep, where there is no standing; I am come into the depths of the waters, and the flood overfloweth me.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 I am weary of my calling; my throat is hoarse; my eyes fail, while I hope for my God.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 More than the hairs of my head are those that hate me without a cause; numerous are those that would destroy me, that are my enemies wrongfully: what I have not robbed shall I now restore.
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 O God, thou art well aware of my folly, and my guilty deeds are from thee not hidden.
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 Let not those that wait on thee, O Lord Eternal of hosts, be made ashamed through me: let not those that seek thee be confounded through me, O God of Israel.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 Because for thy sake have I borne reproach, hath confusion covered my face.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 A stranger am I become unto my brothers, and an alien unto my mother's children.
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 Because the zeal for thy house hath devoured me; and the reproaches of those that reproached thee are fallen upon me.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 When I wept at the fasting of my soul, it became a reproach to me.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 And when I made sackcloth my garment, I became a proverb to them.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 Those that sit in the gate talk against me; and [about me make] songs the drinkers of strong drink.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 But as for me, I direct my prayer unto thee, O Lord, in a time of favor; O God, in the multitude of thy kindness: answer me in the truth of thy salvation.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 Deliver me out of the mire, that I may not sink: let me be delivered from those that hate me, and out of the depths of the waters.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 Let not the flood of waters overflow me, and let not the deep swallow me up, and let not the pit close its mouth upon me.
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 Answer me, O Lord; for thy kindness is good: according to the multitude of thy mercies turn thou unto me.
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 And hide not thy face from thy servant; for I am in distress: make haste and answer me.
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 Draw nigh unto my soul, and redeem it: because of my enemies do thou ransom me.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 Thou well knowest my reproach, and my shame, and my confusion: before thee are all my assailants.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 Reproach hath broken my heart; and I am sick; and I waited for pity, but there was none; and for comforters, but I found none.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 And they put into my food gall; and in my thirst they give me vinegar to drink.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 May [then] their table become a snare before them: and to those that are at peace, a trap.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 May their eyes become dark, that they cannot see; and make their loins continually to waver.
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 Pour out over them thy indignation, and let the heat of thy anger overtake them.
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 May their palace become desolate: in their tents let no one dwell.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 For whom thou hast smitten they persecute; and of the pain of those whom thou but wounded do they converse.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 Lay guilt upon their guilt; and let them not come into thy righteousness.
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 Let them be blotted out of the book of the living; and with the righteous let them not be written down.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 But I am poor and suffering: let thy salvation, O God, set me up on high.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 I will praise the name of God with song, and will magnify him with thanksgiving.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 And this will please the Lord better than an ox or bullock having horns and cloven hoofs.
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 The meek will see this, and be rejoiced: ye that seek God, and your heart shall revive.
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 For the Lord listeneth unto the needy, and his prisoners he despiseth not.
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 Let heaven and earth praise him, the seas, and every thing that moveth therein.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 For God will save Zion, and will build the cities of Judah: that they may abide there, and have it in possession:
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 And the seed of his servants shall inherit it; and they that love his name shall dwell therein.
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

< Psalms 69 >