Psalms 62

1 “To the chief musician, upon Jeduthun, a psalm of David.” Only in God my soul trusted in silence: from him cometh my salvation.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

2 Only he is my rock and my salvation; [he is] my defense: I shall not be greatly moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

3 How long will ye devise mischief against a man? will ye all assault him murderously, as though he were a falling wall, a tottering fence?

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

4 Yea, from his height do they take counsel to cast [him] down; they delight in lies: with their mouth do they bless, but inwardly do they curse. (Selah)

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

5 Yea, in God hope in silence, my soul; for from him is my expectation.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

6 Only he is my rock and my salvation; [he is] my defence: I shall not be moved.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

7 With God are my salvation and my glory: the rock of my strength [and] my protection are in God.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

8 Trust in him at all times, O ye people; pour out before him your heart: God is a protection for us. (Selah)

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

9 Verily nought are the sons of common men, a lie the sons of the great; they must rise in the balance; they are altogether [lighter] than nought.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

10 Do not put your trust in defrauding, and be not rendered vain through robbery: if riches flourish, set not your heart [upon them].

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

11 Once hath God spoken; [yea, ] twice [what] I have heard: that strength belongeth unto God.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

12 And unto thee, O Lord, belongeth kindness; for thou wilt recompense every man according to his works.

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.