Psalms 57
1 “To the chief musician, Al-tashcheth, by David, a Michtham, when he fled from Saul, in the cave.” Be gracious unto me, O God, be gracious unto me; for in thee my soul seeketh protection, and under the shadow of thy wings will I seek protection, until the mischief be passed away.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da han flygtede ind i Hulen for Saul.
2 I will call unto God, the Most High; unto God that accomplisheth [his kindness] on me.
Vær mig naadig, Gud, vær mig naadig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
3 He will send from heaven, and save me, though he that longeth to swallow me up utter reproach. (Selah) God will send forth his kindness and his truth.
Gud, den Højeste, paakalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
4 My soul is in the midst of lions; I lie down [in the midst of] those that send out flames, [those] sons of men, whose teeth are spears and arrows, and whose tongue is a sharpened sword.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Naade og Trofasthed.
5 Be thou exalted above the heavens, O God: above all the earth let thy glory be.
Jeg maa ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
6 A net have they prepared for my steps; my soul hath been bent down; they have dug before me a pit; they are fallen into the midst thereof. (Selah)
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7 Firm is my heart, O God, firm is my heart: I will sing and play.
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
8 Awake, my spirit; awake, psaltery and harp: I will wake up the morning-dawn.
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
9 I will thank thee among the people, O Lord: I will sing praises unto thee among the nations.
vaagn op, min Ære! Harpe og Citer vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.
10 For great, even unto the heavens, is thy kindness, and even unto the skies [extendeth] thy truth.
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
11 Be thou exalted above the heavens, O God: above all the earth let thy glory be.
thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
