< Psalms 55 >

1 “To the chief musician on Neginoth, a Maskil of David.” Give ear, O God, to my prayer, and hide not thyself from my supplication.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
2 Listen unto me, and answer me: I mourn in my grief, and moan;
laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
3 Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked; for they cast wrong upon me, and in wrath they attack me.
jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 My heart is sorely pained within me, and the terrors of death are fallen upon me.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Fearfulness and trembling are come upon me, and shuddering hath covered me.
Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
6 And I said, Oh that some one would give me wings like a dove! I would fly away and dwell [quietly].
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Lo, I would flee far away, I would spend my night in the wilderness. (Selah)
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 I would prepare hastily a refuge for me from the sweeping wind [and] from storm.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Destroy, O Lord, divide their tongue; for I have seen violence and strife in the city;
Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 Day and night do these encompass it upon her walls: and wrong and trouble are in her midst.
de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
11 Mischief is in her midst: guile and deceit depart not from her streets.
Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 For it is not an enemy that reproached me; then I could bear it: not he that hateth me hath magnified himself against me; then I would have hidden myself from him;
Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
13 But it is thou, a man my equal, my guide, and my acquaintance;
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 So that we took sweet secret counsel together, and walked unto the house of God in tumultuous company.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
15 Let him dispense death over them; let them go down alive into the nether world; for evil is in their dwelling, in the midst of them. (Sheol h7585)
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
16 I, however, will call on God: and the Lord will save me.
Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 At evening and morning and noon will I make my complaint and moan: and he heareth my voice.—
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 He delivereth my soul in peace from the battle against me; for in multitudes are they [contending] with me.
og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 God will hear, and humble them—yea, he that sitteth enthroned from the oldest time Selah—those who dread no changes, and fear not God.
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 He stretcheth out his hands against those at peace with him: he violateth his covenant.
Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
21 The creamy words of his mouth are smooth, yet there is war [in] his heart; his words are softer than oil, yet are they drawn swords.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Cast thy burden upon the Lord, and he will sustain thee: he will never suffer the righteous to be moved.
Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 But thou, O God, thou wilt bring them down into the pit of destruction: let not the men of blood and deceit live out half their days; but I will indeed trust in thee.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!

< Psalms 55 >