Psalms 4
1 “To the chief musician on Neginoth, a psalm of David.” When I call, answer me, O God of my righteousness: amidst distress thou hast [ever] granted me enlargement; be gracious unto me, and hear my prayer.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 O ye sons of men, how long shall my glory be put to shame? [how long] will ye love vanity, will ye seek for lies? (Selah)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 But know that the Lord hath set apart the pious for himself: the Lord will hear when I call on him.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Tremble, and sin not: commune with your heart upon your bed, and be still (Selah)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Offer the sacrifices of righteousness, and put your trust in the Lord.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 Many say, “Who will show us happiness? Let shine brightly over us the light of thy countenance, O Lord.”
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 [But] thou hast placed more joy in my heart than at the time when their corn and their wine were increased.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 In peace, altogether, will I lay me down and sleep; for thou, Lord, alone, causest me to dwell in safety.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
