Psalms 27

1 “Of David.” The Lord is my light and my salvation; of whom shall I be afraid? the Lord is the fortress of my life; of whom shall I have dread?

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

2 When evil-doers come near against me to eat up my flesh, my assailants and my enemies at me: then do they stumble and fall.

Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.

3 If an army should encamp against me, my heart shall not fear: if war should arise against me, even then will I have trust.

Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

4 One thing have I asked of the Lord, that I will seek for: that I may dwell in the house of the Lord all the days of my life, to behold the loveliness of the Lord, and to be every morning early in his temple.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

5 For he will hide me in his pavilion on the day of evil; he will conceal me in the secret of his tabernacle; upon a rock will he place me high.

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

6 And now will my head be lifted up above my enemies all round about me; and I will sacrifice in his tabernacle sacrifices of joy: I will sing, and I will triumphantly play unto the Lord.

Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.

7 Hear, O Lord, my voice, [when] I call, and be gracious unto me, and answer me.

Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!

8 Of thee, said my heart, “Seek ye my presence”: thy presence, Lord, will I seek.

Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: “Søger mit Ansigt”, jeg søger dit Ansigt, Herre!

9 Hide [then] not thy face from me; reject not in anger thy servant, thou [who] hast been my help: cast me not off, nor forsake me, O God of my salvation.

Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!

10 For my father and my mother have forsaken me; but the Lord will take me up.

Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

11 Point me out thy way, O Lord! and guide me on a level path, because of those that regard me enviously.

Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.

12 Give me not up to the [revengeful] desire of my assailants; for there are risen up against me false witnesses, and such as utter violence.

Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.

13 Unless I had believed to see the goodness of the Lord in the land of life—

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!

14 Wait on the Lord; be strong, and let thy heart be of good courage; and only wait on the Lord.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!