< Psalms 18 >
1 “To the chief musician, by the servant of the Lord, by David, who spoke unto the Lord the words of this song on the day that the Lord had delivered him out of the power of all his enemies, and from the hand of Saul; And he said,” I ever love thee, O Lord, my strength.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 The Lord is my rock, and my fortress, and my deliverer; my God, my rock, in whom I trust; my shield, and the horn of my salvation, and my high tower.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Praised, I cried, be the Lord, and from my enemies was I saved.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 The bonds of death encompassed me, and the floods of destruction made me afraid.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 The bonds of hell encircled me: the snares of death seized on me. (Sheol )
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol )
6 [When] in my distress I called upon the Lord, and unto my God I cried: he heard from his temple my voice, and my complaint came before him, even into his ears.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ()
7 Then shook and trembled the earth; and the foundations of the mountains were moved; and they were shaken, because he was wroth.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Smoke went up in his anger and consuming fire out of his mouth: coals flamed forth from him.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 And he bent the heavens, and came down: and thick darkness was under his feet:
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 And he rode upon a cherub, and flew along, and he flitted by upon the wings of the wind.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 He made darkness his hiding-place, round about him as his pavilion, dark waters, thick clouds of the skies.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 From the brightness before him his thick clouds passed away, [with] hail-stones and coals of fire.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 And the Lord thundered in the heavens, and the Most High uttered forth his voice, [with] hail-stones and coals of fire.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 And he sent out his arrows, and scattered them; and he shot forth lightnings, and discomfited them.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 And then were seen the channels of the waters, and there were laid open the foundations of the world, through thy rebuke, O Lord, through the blast of the breath of thy nostrils.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 He stretched out from above [his hand], he took me; he drew me out from mighty waters.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 He delivered me from my enemy, the strong, and from those that hated me, when they were too mighty for me.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 They overcame me on the day of my calamity; but the Lord became my stay.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 And he brought me forth into a large space; he delivered me, because he had delight in me.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 The Lord rewarded me according to my righteousness; according to the purity of my hands did he recompense me.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 For I have kept the ways of the Lord, and have not wickedly departed from my God.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For all his ordinances were before me, and his statutes had I not put away from me.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 I was also upright with him, and I guarded myself against my iniquity.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Therefore did the Lord recompense me according to my righteousness, according to the purity of my hands before his eyes.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 With the kind thou wilt show thyself kind; with the upright man thou wilt show thyself upright;
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 With the pure thou wilt show thyself pure; and with the perverse thou wilt wage a contest.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 For thou wilt indeed save the afflicted people; but haughty eyes wilt thou bring down.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 For thou wilt cause my light to shine: the Lord my God will enlighten my darkness.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 For [aided] by thee I run through a troop; and [helped] by my God I leap over a wall.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 As for God, —his way is perfect; the word of the Lord is tried: he is a shield to all those that trust in him.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 For who is God save the Lord? or who is a rock beside our God?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 He is the God that girdeth me with strength, and rendereth my way unobstructed.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 He maketh my feet like those of the hinds, and upon my high-places he causeth me to stand.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 He teacheth my hands for the war, so that a brazen bow is bent by my arms.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 And thou gavest me the shield of thy salvation, and thy right hand supported me: and thy meekness hath made me great.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Thou enlargest my steps under me, so that my joints do not slip.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 I pursue my enemies, and overtake them; and I return not again till I have made an end of them.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 I crush them that they are not able to rise: they fall under my feet.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 For thou hast girded me with strength for the war: thou subduest my opponents under me.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 And my enemies thou causest to turn their back to me; and those that hate me, —that I may destroy them.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 They cry, but there is none to help; unto the Lord, —but he answereth them not.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 And I beat them small as the dust before the wind: like the dirt in the streets do I cast them out.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Thou deliverest me from the contests of the people; thou appointest me to be the head of nations: a people that I know not shall serve me.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 As soon as their ear heareth they shall be obedient to me: the children of the stranger shall utter flattery unto me.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 The children of the stranger shall fade away, and come forth trembling out of their close places.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 The Lord liveth, and blessed be my Rock; and exalted be the God of my salvation;
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 The God that granteth me vengeance, and subdueth nations under me;
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 That delivereth me from my enemies: also above my opponents thou liftest me up; thou deliverest me from the man of violence.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Therefore will I give thanks unto thee among the nations, O Lord, and unto thy name will I sing praises, —
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 [To him] that maketh great the salvation of his king, and who sheweth kindness to his anointed, to David, and to his seed for ever.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.