Psalms 16
1 “A Michtham of David.” Preserve me, O God; for I have placed my trust in thee.
En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
2 [O my soul], thou hast said unto the Lord, Thou art my Lord: my happiness is not without thee;
Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3 [But] in the saints who are on the earth, and in the excellent—in them is all my delight.
De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
4 Multiplied shall be the sorrows of those who give presents to another god: I will not pour out their drink-offerings of blood, nor bear their names upon my lips.
Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5 Thou, O Lord, art the portion of my inheritance, and my cup; thou hast drawn my lot.
HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
6 My possessions are fallen in agreeable places: yea, my heritage is pleasant to me.
Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
7 I will bless the Lord, who hath given me counsel: also in the night seasons my reins admonish me.
Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8 I have always set the Lord before me, that, being at my right hand, I might not be moved.
Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9 Therefore is rejoiced my heart, and my spirit is glad: also my flesh shall rest in safety.
Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
10 For thou wilt not abandon my soul to the grave: thou wilt not suffer thy pious [servant] to see corruption. (Sheol h7585)
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol h7585)
11 Thou wilt let me know the path of life: fulness of joy is in thy presence; pleasures are at thy right hand for evermore.
Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
