Psalms 147
1 Hallelujah; for it is good to sing praises unto our God; for it is comely; [him] becometh praise.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 The Lord buildeth up Jerusalem: the outcasts of Israel will he gather together;
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 He that healeth the broken-hearted, and bindeth up their hurts;
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Who counteth the number of the stars; who calleth them all by [their] names.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Great is our Lord, and abundant in power: his understanding is immeasurable.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 The Lord helpeth up the meek: he bringeth down the wicked to the ground.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Lift up a song unto the Lord with thanksgiving; sing praises unto our God with the harp;
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Who covereth the heaven with clouds, who prepareth rain for the earth, who causeth grass to grow upon the mountains;
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Who giveth to the beast its food, to the young ravens which cry.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Not in the strength of the horse hath he delight: nor in the [swiftness of the] legs of man taketh he pleasure.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 The Lord taketh pleasure in those that fear him, that wait for his kindness.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Glorify, O Jerusalem, the Lord: praise thy God, O Zion.
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 For he hath strengthened the bars of thy gates; he hath blessed thy children in the midst of thee;
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 He who bestoweth peace in thy borders, who satisfieth thee with the best of wheat;
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 He who sendeth forth his decree unto the earth: how swiftly speedeth his word along!
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 He who dispenseth snow like wool; who streweth about the hoarfrost like ashes;
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 He who casteth down his ice like pieces: before his cold who can stand?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 He sendeth out his word, and melteth them: he causeth his wind to blow, and waters run along.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 He declareth his word unto Jacob, his statutes and his ordinances unto Israel.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 He hath not done so unto any nation: and [his] ordinances— these they know not. Hallelujah.
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
