< Psalms 102 >
1 “A prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out before the Lord his complaint.” O Lord, hear my prayer, and let my cry come unto thee.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Hide not thy face from me on the day when I am distressed; incline unto me thy ear; on the day when I call, answer me speedily.
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 For my days vanish in smoke, and my bones are burning like a hearth.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Struck [by heat] like the herb and dried up is my heart; for I forget to eat my bread.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 Because of the voice of my groaning my bones cleave to my flesh.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 I am like the pelican of the wilderness: I am become like the owl amid ruins.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 I watch, and I am become like a [night-]bird sitting alone upon the housetop.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 All the day my enemies reproach me: they that mock me swear by me.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 For ashes do I eat like bread, and my drink I mingle with weeping;
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 Because of thy indignation and thy wrath; for thou hadst lifted me up, and hast cast me down.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 My days are like a shadow that declineth; and like the herb I wither.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 But thou, O Lord, wilt sit enthroned for ever; and thy memorial is unto all generations.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Thou wilt indeed arise; thou wilt have mercy upon Zion; for it is time to favor her, for the appointed time is coming.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 For thy servants hold dear her stones, and her very dust they cherish.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Then shall nations fear the name of the Lord, and all the kings of the earth thy glory:
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 When the Lord shalt have built up Zion, he appeareth in his glory;
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 [When] he hath regarded the prayer of the forsaken, and doth not despise their prayer.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 This shall be written down for the latest generation; and the people which shall be created shall praise the Lord.
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 For he hath looked down from the height of his sanctuary; the Lord hath cast from heaven his view to the earth:
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 To hear the sighing of the prisoner; to loosen those that are doomed to death:
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 That men may proclaim in Zion the name of the Lord, and his praise in Jerusalem;
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 When people are gathered together, and kingdoms, to serve the Lord.—
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 He hath weakened on the way my strength; he hath shortened my days.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 I will say, O my God! take me not away in the midst of my days: throughout all generations are thy years.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 In olden times didst thou lay the foundations of the earth; and the heavens are the work of thy hands.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 These will indeed perish, but thou wilt ever exist: yea, all of them will wear out like a garment; as a vesture wilt thou change them, and they will be changed;
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 But thou art ever the same, and thy years will have no end.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 The children of thy servants will dwell [securely], and their seed will be firmly established before thee.
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.