< Proverbs 14 >

1 The wise among women buildeth her house; but the foolish pulleth it down with her own hands.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 In his uprightness walketh he that feareth the Lord; but perverse in his ways is he that despiseth him.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 In the mouth of the foolish is a stick [for his] pride; but the lips of the wise will preserve them.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Where no oxen are, is the crib clean; but the abundance of harvests is [only] through the strength of the ox.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 A faithful witness will not lie; but a false witness constantly uttereth lies.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 A scorner seeketh wisdom, and there is none; but knowledge is easy to the man of understanding.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Go far away from a foolish man, else thou wilt [never] know the lips of knowledge.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 The wisdom of the prudent is to understand his way; but the folly of fools is deceit.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 The fool maketh a mockery of guilt; but among the upright there is good will.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 The heart knoweth its own bitterness; and with its joy can no stranger intermeddle.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 The house of the wicked will be destroyed: but the tent of the upright will flourish.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 There is many a way which seemeth even before a man; but its end are ways unto death.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Even in laughter the heart feeleth pain; and at its end joy is sorrow.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 The backslider in heart will have enough of his own ways; and from him [departeth] the good men.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 The simple believeth every word; but the prudent man understandeth his steps.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 A wise man is fearful, and departeth from evil; but the fool exciteth himself, and is confident.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 He that is soon angry committeth folly; and a man of wicked devices is hated.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 The simple inherit folly; but the prudent crown themselves with knowledge.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 The bad sink down before the good; and the wicked are at the gates of the righteous.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Even to his own neighbor is the poor man hateful; but the friends of the rich are many.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 He that despiseth his neighbor is a sinner; but he that is gracious to the poor—happiness attend him!
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Behold, those who contrive evil are in error; but kindness and truth attend on those who contrive what is good.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 In all painful labor there is profit; but mere words of the lips [lead] only to want.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 The crown of the wise is their riches; but the folly of fools is [only] folly.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 A deliverer of souls is the true witness; but a witness of deceit uttereth lies.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 In the fear of the Lord is the strong confidence [of man], and unto his children will it be a place of shelter.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 The fear of the Lord is the source of life, [teaching] to avoid the snares of death.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 In the multitude of people is the king's glory; but in the want of a population is the downfall of the prince.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 He that is slow to anger is of great understanding; but he that is hasty of spirit holdeth up [to view] his folly.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 A sound heart is the life of the body; but jealousy is the rottenness of the bones.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 He that oppresseth the poor blasphemeth his Maker; but he that is gracious to the needy honoreth him.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Through his own evil is the wicked thrust down; but even in his death doth the righteous have confidence.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 In the heart of the man of understanding resteth wisdom: but [the little which is] in the bosom of fools is made known.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Righteousness exalteth a people; but the disgrace of nations is sin.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 The king's favor is bestowed on an intelligent servant; but his wrath is against him that deserveth shame.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.

< Proverbs 14 >