< Proverbs 14 >
1 The wise among women buildeth her house; but the foolish pulleth it down with her own hands.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 In his uprightness walketh he that feareth the Lord; but perverse in his ways is he that despiseth him.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 In the mouth of the foolish is a stick [for his] pride; but the lips of the wise will preserve them.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Where no oxen are, is the crib clean; but the abundance of harvests is [only] through the strength of the ox.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 A faithful witness will not lie; but a false witness constantly uttereth lies.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 A scorner seeketh wisdom, and there is none; but knowledge is easy to the man of understanding.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Go far away from a foolish man, else thou wilt [never] know the lips of knowledge.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 The wisdom of the prudent is to understand his way; but the folly of fools is deceit.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 The fool maketh a mockery of guilt; but among the upright there is good will.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 The heart knoweth its own bitterness; and with its joy can no stranger intermeddle.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 The house of the wicked will be destroyed: but the tent of the upright will flourish.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 There is many a way which seemeth even before a man; but its end are ways unto death.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Even in laughter the heart feeleth pain; and at its end joy is sorrow.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 The backslider in heart will have enough of his own ways; and from him [departeth] the good men.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 The simple believeth every word; but the prudent man understandeth his steps.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 A wise man is fearful, and departeth from evil; but the fool exciteth himself, and is confident.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 He that is soon angry committeth folly; and a man of wicked devices is hated.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 The simple inherit folly; but the prudent crown themselves with knowledge.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 The bad sink down before the good; and the wicked are at the gates of the righteous.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 Even to his own neighbor is the poor man hateful; but the friends of the rich are many.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 He that despiseth his neighbor is a sinner; but he that is gracious to the poor—happiness attend him!
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 Behold, those who contrive evil are in error; but kindness and truth attend on those who contrive what is good.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 In all painful labor there is profit; but mere words of the lips [lead] only to want.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 The crown of the wise is their riches; but the folly of fools is [only] folly.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 A deliverer of souls is the true witness; but a witness of deceit uttereth lies.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 In the fear of the Lord is the strong confidence [of man], and unto his children will it be a place of shelter.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 The fear of the Lord is the source of life, [teaching] to avoid the snares of death.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 In the multitude of people is the king's glory; but in the want of a population is the downfall of the prince.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 He that is slow to anger is of great understanding; but he that is hasty of spirit holdeth up [to view] his folly.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 A sound heart is the life of the body; but jealousy is the rottenness of the bones.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 He that oppresseth the poor blasphemeth his Maker; but he that is gracious to the needy honoreth him.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 Through his own evil is the wicked thrust down; but even in his death doth the righteous have confidence.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 In the heart of the man of understanding resteth wisdom: but [the little which is] in the bosom of fools is made known.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Righteousness exalteth a people; but the disgrace of nations is sin.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 The king's favor is bestowed on an intelligent servant; but his wrath is against him that deserveth shame.
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.