< Job 33 >

1 Therefore do thou but hear, O Job, my speeches, and give ear to all my words.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Behold now, I have opened my mouth, my tongue speaketh in my mouth.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Out of my straightforward heart [come] my sayings, and my lips utter knowledge clearly.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 The spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty giveth me life.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 If thou canst, answer me, array thyself before me, stand forward.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Behold, I am in the same relation as thyself toward God: I myself also am cut out of the clay.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Behold, dread of me cannot terrify thee, and my pressure will not be too heavy upon thee.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 But thou hast said before my ears, and the sound of the words I still hear,
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 “I am pure without transgression, I am quite clean; and there is no iniquity in me:
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Yet, behold, he findeth hateful backsliding on me, he regardeth me as an enemy unto him;
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 He putteth my feet in the stocks, he watcheth all my paths.”
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Behold, In this thou art not just: I will answer thee; for God is far greater than a mortal.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Why dost thou contend against him? for with all his words will he not give an answer.
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 For God speaketh once, yea twice: [yet man] regardeth it not.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumbers upon the couch:
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Then doth he lay open the ear of men, and sealeth it with their warning;
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 To remove the son of earth [from his intended] deed and he covereth up pride from man;
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 He withholdeth his soul from the pit, and his life from passing away by the sword.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 And so is he admonished by pain upon his couch, and all his bones with violent [aches].
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 So that his inclination abhorreth bread, and his soul, the most agreeable food.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 His flesh is consumed away, that it cannot be seen, and his bones that were not seen stick out.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 Yea, his soul draweth near unto the pit, and his life to those that slay.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 If there be now about him one single angel, as defender, one out of a thousand, to tell for man his uprightness:
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Then is he gracious unto him, and saith, Release him from going down to the pit, I have found an atonement.
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 His flesh becometh full again as in youth: he returneth to the days of his boyhood.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 He will offer his entreaty unto God, and he will receive him in favor, that he may see his face with joy: so doth He recompense unto the mortal his righteousness.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 He then should assemble men around, and say, “I had sinned, and perverted what is right, yet have I not received a like return.”
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 Thus he redeemeth his soul from passing into the pit, and his life will look joyously on the light.
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Lo, all these things doth God two or three times with man;
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 To bring back his soul from the pit, that she may shine in the light of life.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Listen well, O Job, hearken unto me: keep silence, and I will truly speak.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 If thou hast any words, answer me: speak, for I wish to justify thee.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 If not, hearken thou unto me: keep silence, and I will teach thee wisdom.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!

< Job 33 >