< Job 32 >
1 So had these three men abstained from answering Job; because he was righteous in his own eyes.
Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
2 Thereupon was kindled the wrath of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the family of Ram: against Job was his wrath kindled, because he had declared himself more righteous than God.
Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
3 And against his three friends was his wrath kindled; because they had found no answer, and yet had condemned Job.
Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4 Now Elihu had held back toward Job [his] words; because the others were older in days than he.
Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5 But when Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, then was his wrath kindled.
Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 And Elihu the son of Barachel the Buzite commenced, and said, Young am I in days, and ye are very old: therefore I hesitated and feared to show you what I know.
Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7 I had said, Days shall speak, and multitude of years shall make wisdom known.
Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8 But it is the spirit in man, and the breath of the Almighty which giveth them understanding.
Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9 Not those rich in years must be always wise: neither do the aged constantly understand what is just.
De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10 Therefore do I say, Hearken to me: I also will show forth what I know myself.
Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11 Behold, I waited for your words: I gave an attentive ear to your reasonings, till you might have searched out the [proper] words.
Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12 And now I understand you fully, and, behold, there is none that convinceth Job, or, that answereth his speeches among you.
Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13 Say then not, We have found wisdom: God will thrust him down, not man.
at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14 But he hath not directed any words against me: and with your speeches will I not answer him.
Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
15 They are dismayed, they answer no more: words have escaped away from them.
De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
16 And should I wait [longer], because they cannot speak, because they stand stilt and answer no more?
Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
17 [But] I also will surely answer my part, I myself also will show forth what I know;
Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
18 For I am full of words, the spirit in my bosom urgeth me hard.
Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
19 Behold, my bosom is like [fresh] wine which hath not been opened: like new bottles it is ready to burst.
Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
20 I will speak, that I may breathe freer: I will open my lips and answer.
Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
21 On no account will I show undue favor to any man, and to no son of earth will I give flattering titles.
Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
22 For I know not to give flattering titles; [for else] my Maker would speedily carry me away.
thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.