< Job 23 >

1 Then answered Job, and said,
Men Job svarede og sagde:
2 Even now is my complaint bitter: my suffering is heavier than my groans.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Oh who would grant that I knew where I might find him! that I might attain to his Judgment throne!
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 I would put in order before him my cause, and my mouth would I fill with arguments.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 I should know the words which he might answer me, and understand what he might say unto me.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Would he with his power contend against me? he would truly not lay such doings to my charge.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 There would an upright one argue with him; and I should be allowed to escape for ever by my judge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 But, lo, I go eastward—and he is not there; and to the west— and I cannot perceive him;
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 When he doth great things at the north, I behold him not; he hideth himself in the south—and I see him not.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 But he knoweth the way that I take: were he to probe me, I should come forth as gold.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 On his steps my foot hath held fast: his way have I kept, and swerved not.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 From the commandment of his lips have I also not moved away: as a fixed statute for me have I treasured up the sayings of his mouth.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 But he is unchangeably one, and who can turn him? And what his will desireth, even that he doth.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 For he will bring to completion what hath been destined for me: and like these hath he many other things with him.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Therefore am I terrified at his presence: I will reflect, and be in dread of him.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Still God hath made timid my heart, and the Almighty hath terrified me;
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Because I was not destroyed before this darkness, and because he hath not hidden from my face [this] gloom.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

< Job 23 >