< Job 19 >

1 Then answered Job, and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 How long will ye grieve my soul, and crush me with words?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed when ye show yourselves as strangers to me.
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Yea, if it be indeed that I have erred, let my error remain with myself.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 But if indeed ye wish to magnify yourselves above me, and to prove against me my disgrace:
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Then know for certain that God hath bent me down, and hath laid his net all around me.
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Behold, I cry out concerning the violence [done me], but I am not answered: I entreat aloud, but there is no justice.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 My road hath he fenced up, so that I cannot pass out; and on my paths he placeth darkness.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 My glory hath he stripped from me, and removed the crown of my head.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 He hath pulled me down on every side, and I am going hence; and he hath rooted up like a tree my hope.
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
11 He hath also kindled against me his wrath, and he counteth me with himself as one of his adversaries.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Altogether come on his troops, and make level against me their way, and encamp round about my tent.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 My brothers hath he removed far from me, and my acquaintance are entirely estranged from me.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 My near of kin have withdrawn, and those befriended by me have forgotten me.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Ye that sojourn in my house, and my maid-servants, regard me as a stranger: an alien am I become in their eyes.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 I call for my servant, but he will not answer, though I were to entreat him with my mouth.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
17 My breath is become nauseous to my wife, and my caressing, to the children of my own body.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Yea, children even despise me: I rise up, but they speak against me.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
19 All that have had my confidence abominate me; and those whom I have loved are turned against me.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 To my skin and to my flesh my bones do cleave, and I must sustain myself with the gums of my teeth.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Spare me, spare me, O ye, my friends; for the hand of God hath touched me.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
22 Why will ye persecute me as God [hath done], and will never be satisfied with my flesh?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Oh who would but grant, that my words might be written down! oh who would grant that they were entered in a book!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 That they were hewn with an iron pen and [blackened with] lead for eternity in the hard rock!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25 And well I know that my redeemer liveth, and that he will remain as the last after the creatures of the dust [are passed away];
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
26 And after my skin is cut to pieces will this be: and then freed from my body shall I behold God;
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Whom I shall myself behold to my happiness, and whom my eyes will see, and not as a stranger, [when even] my reins are consumed within my bosom.
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 But if ye should say, How will we pursue him? seeing the root of the matter is found in me:
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
29 Then have dread for yourselves of the sword; for the wrath [which ye excite] is an iniquity that bringeth the sword; in order that ye may know there is one that judgeth [in the world].
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< Job 19 >