Job 13
1 Lo, all [this] hath my eye seen, my ear hath heard and noted it for itself;
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 As much as ye know, do I also know: I do not fall short compared with you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 However, I would gladly speak to the Almighty; and to argue with God do I desire.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But ye are inventors of falsehood, physicians of no value are all of you.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh, who would grant that ye might keep a profound silences! and it would he accounted unto you as wisdom.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Do hearken but to my reasoning, and listen to the pleadings of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will ye speak wrong things for God? and will ye speak for him deceitfully?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will ye show him undue favor, when ye contend for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Will it be well if he should search you out? or as one overreacheth another mortal, do ye expect to overreach him?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He will surely reprove you, if in secret you show him undue favor.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Doth not his excellency terrify you? and his dread fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 The things you remember are mere proverbs of ashes, your high-places are high-places of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Keep silence toward me, that I may indeed speak, and let pass over me what will.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Whatever it may cost, I will take my flesh in my teeth, and my life will I put in my hand.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Lo, though he slay me, yet will I trust in him: only I will argue my own ways before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Even he will come to my assistance; for a hypocrite cannot come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Listen well to my word, and to my demonstration with your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold now, I have arrayed my cause: I know that I shall be indeed justified.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he that will contend with me? for now, if I keep silence, I must perish.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Only two things do not unto me: then will I not hide myself from thy presence.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Remove thy hand far from me; and let not thy dread terrify me.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call thou, and I will answer; or let me speak, and do thou reply to me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my iniquities and sins? my transgression and my sin let me know.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Wherefore wilt thou hide thy face, and regard me as an enemy unto thee?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Wilt thou terrify a leaf driven about [by the wind]? and wilt thou pursue dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 That thou writest bitter decrees against me, and assignest unto me the iniquities of my youth;
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 And [that] thou puttest my feet in the stocks, and watchest narrowly all my paths; [and] settest for thyself a mark upon the soles of my feet?
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 And yet the body decayeth like a rotten thing, as a garment that the moth hath eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
