< Genesis 29 >
1 Then Jacob lifted up his feet and went unto the land of the children of the east.
Og Jakob løftede sine Fødder og gik til det Folks Land i Østen.
2 And he looked, and behold there was a well in the field, and, lo, there were three flocks of sheep lying by it; for out of that well they watered the flocks: and the stone upon the mouth of the well was great.
Og han saa og se, der var en Brønd paa Marken, og se, der vare tre Faarehjorde, som laa ved den; thi man skulde vande Hjorden af den samme Brønd, og Stenen over Hullet paa Brønden var stor.
3 And there all the flocks were wont to assemble; and they rolled then the stone from the mouth of the well, and watered the sheep; and they put the stone again upon the mouth of the well in its place.
Og derhen skulde alle Hjordene sankes, og Stenen væltes fra Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
4 And Jacob said unto them, My brethren, whence are ye? And they said, Of Charan are we.
Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Karan ere vi.
5 And he said unto them, Know ye Laban the son of Nachor? And they said, We know him.
Og han sagde til dem: Kende I Laban, Nakors Søn? og de sagde: Vi kende ham.
6 And he said unto them, Is he well? And they said, He is well; and, behold, Rachel his daughter cometh with the sheep.
Og han sagde til dem: Gaar det ham vel? og de sagde: Vel! og se, Rakel, hans Datter, kommer med Faarene.
7 And he said, Lo, the day is yet long, it is not time that the cattle should be driven home; water ye the sheep, and go and feed them.
Da sagde han: Se, det er endnu højt paa Dagen, det er ikke Tid, at Kvæget samles; vander Faarene og gaar, vogter dem!
8 And they said, We cannot, until all the flocks be gathered together, then do they roll the stone from the mouth of the well; and we water the sheep.
Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene sankes, og man vælter Stenen fra Hullet paa Brønden, og da vande vi Faarene.
9 And while he was yet speaking with them, Rachel came with her father's sheep; for she was a shepherdess.
Medens han endnu talede med dem, da kom Rakel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede.
10 And it came to pass when Jacob saw Rachel the daughter of Laban his mother's brother, and the sheep of Laban his mother's brother, that Jacob went near, and rolled the stone from the mouth of the well, and watered the flock of Laban his mother's brother.
Og det skete, der Jakob saa Rakel, sin Morbroder Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen fra Hullet paa Brønden og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
11 And Jacob kissed Rachel, and lifted up his voice, and wept.
Og Jakob kyssede Rakel og opløftede sin Røst og græd.
12 And Jacob told Rachel that he was her father's brother, and that he was Rebekah's son: and she ran and told her father.
Og Jakob sagde Rakel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
13 And it came to pass, when Laban heard the tidings of Jacob his sister's son, that he ran to meet him, and embraced him, and kissed him, and brought him to his house. And he told Laban all these things.
Og det skete, der Laban hørte den Tidende om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham og tog ham i Favn og kyssede ham og ledte ham ind i sit Hus; da fortalte han Laban alle disse Ting.
14 And Laban said to him, Surely thou art my bone and my flesh. And he abode with him the space of a month.
Da sagde Laban til ham: Sandelig, du er mit Ben og mit Kød; og han blev hos ham en Maanedstid.
15 And Laban then said unto Jacob, Because thou art my brother, shouldst thou therefore serve me for naught? tell me, what shall thy wages be?
Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for intet? sig mig, hvad din Løn skal være.
16 And Laban had two daughters; the name of the elder was Leah, and the name of the younger was Rachel.
Og Laban havde to Døtre: Den ældstes Navn var Lea, og den yngstes Navn Rakel.
17 And the eyes of Leah were tender; but Rachel was of handsome form and handsome appearance.
Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af Anseelse.
18 And Jacob loved Rachel; and he said, I will serve thee seven years for Rachel thy younger daughter.
Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.
19 And Laban said, It is better that I give her to thee, than that I should give her to another man; abide with me.
Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand, bliv hos mig!
20 And Jacob served for Rachel seven years; and they seemed unto him but a few days, through the love he had to her.
Saa tjente Jakob for Rakel syv Aar, og de syntes ham at være faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende.
21 And Jacob said unto Laban, Give me my wife, for my days are fulfilled, that I may go in unto her.
Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.
22 And Laban gathered together all the men of the place, and made a feast.
Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen og gjorde et Gæstebud.
23 And it came to pass in the evening, that he took Leah his daughter, and brought her to him; and he went in unto her.
Og det skete om Aftenen, at han tog Lea sin Datter og ledte hende ind til ham, og han gik ind til hende.
24 And Laban gave unto his daughter Leah, Zilpah his maid for a handmaid.
Og Laban gav hende Silpa, sin Tjenestepige, til Pige for Lea, sin Datter.
25 And it came to pass that in the morning, behold, it was Leah: and he said to Laban, What is this thou hast done unto me? did I not serve with thee for Rachel? wherefore then hast thou deceived me?
Og det skete om Morgenen, se, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? har jeg ej tjent hos dig for Rakel? og hvi har du bedraget mig?
26 And Laban said, It is not done so in our place, to give in marriage the younger before the first-born.
Og Laban sagde: Det sker ikke saaledes paa vort Sted, at man giver den yngste bort før den førstefødte.
27 Fulfill the week of this, and we will give thee this one also, for the service which thou shalt serve with me yet seven other years.
Hold dennes Uge ud, saa ville vi ogsaa give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.
28 And Jacob did so, and fulfilled the week of the first; and he gave him Rachel his daughter for a wife.
Og Jakob gjorde saa og holdt dennes Uge ud; saa gav han ham Rakel, sin Datter, til hans Hustru.
29 And Laban gave to Rachel his daughter Bilhah his hand-maid to be her maid.
Og Laban gav sin Datter Rakel Bilha, sin Tjenestepige, til Tjenestepige for hende.
30 And he went in also unto Rachel, and he loved also Rachel more than Leah; and he served with him yet seven other years.
Saa gik han og ind til Rakel, og elskede Rakel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syr andre Aar.
31 And when the Lord saw that Leah was hated, he opened her womb; but Rachel was barren.
Der Herren saa, at Lea var foragtet, da aabnede han hendes Moderliv; men Rakel var ufrugtbar.
32 And Leah conceived, and bore a son, and she called his name Reuben; for she said, Surely, the Lord hath looked upon my affliction, because now my husband will love me.
Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Herren har set paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.
33 And she conceived again and bore a son; and she said, Because the Lord heard that I was hated, he hath given me this one also; and she called his name Simeon.
Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Fordi Herren har hørt, at jeg var forsmaaet, da har han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
34 And she conceived again, and bore a son; and she said, Now this time will my husband be joined unto me, because I have born him three sons; therefore was his name called Levi.
Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
35 And she conceived again, and bore a son; and she said, This time will I praise the Lord; therefore she called his name Judah: and she left off bearing.
Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.