< Psalms 59 >

1 For the end. Destroy not: by David for a memorial, when Saul sent, and watched his house to kill him. Deliver me from mine enemies, O God; and ransom me from those that rise up against me.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Deliver me from the workers of iniquity, and save me from bloody men.
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 For, behold, they have hunted after my soul; violent men have set upon me: neither [is it] my iniquity, nor my sin, O Lord.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 Without iniquity I ran and directed [my course aright]: awake to help me, and behold.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 And you, Lord God of hosts, the God of Israel, draw near to visit all the heathen; pity not any that work iniquity. (Pause)
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 They shall return at evening, and hunger like a dog, and go round about the city.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 Behold, they shall utter a voice with their mouth, and a sword is in their lips; for who, [say they], has heard?
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 But you, Lord, will laugh them to scorn; you will utterly set at nothing all the heathen.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 will keep my strength, [looking] to you; for you, O God, are my helper.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 [As for] my God, his mercy shall go before me: my God will show me [vengeance] on mine enemies.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 Slay them not, lest they forget your law; scatter them by your power; and bring them down, O Lord, my defender.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 [For] the sin of their mouth, [and] the word of their lips, let them be even taken in their pride.
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 And for [their] cursing and falsehood shall utter destruction be denounced: [they shall fall] by the wrath of utter destruction, and shall not be; so shall they know that the God of Jacob is Lord of the ends of the earth. (Pause)
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 They shall return at evening, and be hungry as a dog, and go round about the city.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 They shall be scattered hither and there for meat; and if they be not satisfied, they shall even murmur.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 But I will sing to your strength, and in the morning will I exult [in] your mercy; for you have been my supporter, and my refuge in the day of mine affliction.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 [You are] my helper; to you, my God, will I sing; you are my supporter, O my God, [and] my mercy.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.

< Psalms 59 >