< Psalms 146 >
1 Alleluia, [a Psalm] of Aggaeus and Zacharias. My soul, praise the Lord.
Min Sjæl! lov Herren!
2 While I live will I praise the Lord: I will sing praises to my God as long as I exist.
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3 Trust not in princes, nor in the children of men, in whom there is no safety.
Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
4 His breath shall go forth, and he shall return to his earth; in that day all his thoughts shall perish.
Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
5 Blessed is he whose helper is the God of Jacob, whose hope is in the Lord his God:
Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6 who made heaven, and earth, the sea, and all things in them: who keeps truth for ever:
som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
7 who executes judgment for the wronged: who gives food to the hungry. The Lord looses the fettered ones:
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
8 the Lord gives wisdom to the blind: The Lord sets up the broken down: the Lord loves the righteous: the Lord preserves the strangers;
Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
9 he will relieve the orphan and widow: but will utterly remove the way of sinners.
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
10 The Lord shall reign for ever, [even] your God, O Sion, to all generations.
Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!