< Proverbs 25 >
1 These are the miscellaneous instructions of Solomon, which the friends of Ezekias king of Judea copied out.
Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
2 The glory of God conceals a matter: but the glory of a king honors business.
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
3 Heaven is high, and earth is deep, and a king's heart is unsearchable.
Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
4 Beat the drossy silver, and it shall be made entirely pure.
Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
5 Slay the ungodly from before the king, and his throne shall prosper in righteousness.
man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
6 Be not boastful in the presence of the king, and remain not in the places of princes;
Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
7 for [it is] better for you that it should be said, Come up to me, than that [one] should humble you in the presence of the prince; speak of that which your eyes have seen.
Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
8 Get not suddenly into a quarrel, lest you repent at last.
Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
9 Whenever your friend shall reproach you, retreat backward, despise [him] not;
Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
10 lest your friend continue to reproach you, so your quarrel and enmity shall not depart, but shall be to you like death. Favour and friendship set [a man] free, which do you keep for yourself, lest you be made liable to reproach; but take heed to your ways peaceably.
paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
11 [As] a golden apple in a necklace of sardius, so [is it] to speak a [wise] word.
Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
12 In an ear-ring of gold a precious sardius is also set; [so is] a wise word to an obedient ear.
Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
13 As a fall of snow in the time of harvest is good against heat, so a faithful messenger [refreshes] those that send him; for he helps the souls of his employers.
Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
14 As winds and clouds and rains are most evident [objects], so is he that boasts of a false gift.
Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
15 In longsuffering is prosperity to kings, and a soft tongue breaks the bones.
Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
16 Having found honey, eat [only] what is enough, lest haply you be filled, and vomit it up.
Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
17 Enter sparingly into your friend's house, lest he be satiated with your company, and hate you.
Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
18 [As] a club, and a dagger, and a pointed arrow, so also is a man who bears false witness against his friend.
Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 The way of the wicked and the foot of the transgressor shall perish in an evil day.
Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
20 As vinegar is bad for a sore, so trouble befalling the body afflicts the heart. As a moth in a garment, and a worm in wood, so the grief of a man hurts the heart.
Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
21 If your enemy hunger, feed him; if he thirst, give him drink;
Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
22 for so doing you shall heap coals of fire upon his head, and the Lord shall reward you [with] good.
thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
23 The north wind raises clouds; so an impudent face provokes the tongue.
Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
24 [It is] better to dwell on a corner of the roof, than with a railing woman in an open house.
Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
25 As cold water is agreeable to a thirsting soul, so is a good message from a land far off.
Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
26 As if one should stop a well, and corrupt a spring of water, so [is it] unseemly for a righteous man to fall before an ungodly man.
Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
27 [It is] not good to eat much honey; but it is right to honor venerable sayings.
At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
28 As a city whose walls are broken down, and which is unfortified, so is a man who does anything without counsel.
Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.