< Job 13 >
1 Behold, mine eye has seen these things, and mine ear has heard [them].
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 And I know all that you too know; and I have not less understanding than you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Nevertheless I will speak to the Lord, and I will reason before him, if he will.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But you are all bad physicians, and healers of diseases.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 But would that you were silent, and it would be wisdom to you in the end.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 But hear you the reasoning of my mouth, and attend to the judgment of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Do you not speak before the Lord, and utter deceit before him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Or will you draw back? nay do, you yourselves be judges.
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 For [it were] well if he would thoroughly search you: for though doing all things [in your power] you should attach yourselves to him,
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 he will not reprove you at all the less: but if moreover you should secretly respect persons,
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 shall not his whirlpool sweep you round, and terror from him fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 And your glorying shall prove in the end to you like ashes, and your body [like a body] of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Be silent, that I may speak, and cease from [mine] anger,
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 while I may take my flesh in my teeth, and put my life in my hand.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Though the Mighty One should lay hand upon me, forasmuch as he has begun, verily I will speak, and plead before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 And this shall turn to me for salvation; for fraud shall have no entrance before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Hear, hear you my words, for I will declare in your hearing.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold, I am near my judgment: I know that I shall appear evidently just.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 For who is he that shall plead with me, that I should now be silent, and expire?
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 But grant me two things: then I will not hide myself from your face.
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Withhold [your] hand from me: and let not your fear terrify me.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then shall you call, and I will listen to you: or you shall speak, and I will give you an answer.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my sins and my transgressions? teach me what they are.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Therefore hide you yourself from me, and deem me your enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Will you be startled [at me], as [at] a leaf shaken by the wind? or will you set yourself against me as against grass borne upon the breeze?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 for you have written evil things against me, and you have compassed me with the sins of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 And you have placed my foot in the stocks; and you have watched all my works, and have penetrated my heels.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 [I am as] that which waxes old like a bottle, or like a moth-eaten garment.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.