< Job 10 >

1 Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and therefore have you thus judged me?
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Is it good before you if I be unrighteous? for you have disowned the work of your hands, and attended to the counsel of the ungodly.
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
4 Or do you see as a mortal sees? or will you look as a man sees?
Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Or is your life human, or your years [the years] of a man,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
6 that you have enquired into mine iniquity, and searched out my sins?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 For you know that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of your hands?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
8 Your hands have formed me and made me; afterwards you did change [your mind], and strike me.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Remember that you have made me [as] clay, and you do turn me again to earth.
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Hast you not poured me out like milk, and curdled me like cheese?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 And you did clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.
iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 And you did bestow upon me life and mercy, and your oversight has preserved my spirit.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
13 Having these things in yourself, I know that you can do all things; for nothing is impossible with you.
og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 And if I should sin, you watch me; and you have not cleared me from iniquity.
Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I can’t lift myself up, for I am full of dishonor.
I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 For I am hunted like a lion for slaughter; for again you have changed and are terribly destroying me;
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 renewing against me my torture: and you have dealt with me in great anger, and you have brought trials upon me.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Why then did you bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
19 and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;
før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.

< Job 10 >