Psalms 94
1 O LORD God, to whom vengeance belongeth; O God, to whom vengeance belongeth, shew thyself.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Lift up thyself, thou judge of the earth: render a reward to the proud.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 [How long] shall they utter [and] speak hard things? [and] all the workers of iniquity boast themselves?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Yet they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob regard [it].
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Understand, ye brutish among the people: and [ye] fools, when will ye be wise?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 He that chastiseth the heathen, shall not he correct? he that teacheth man knowledge, [shall not he know]?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 The LORD knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Blessed [is] the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest him out of thy law;
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 But judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who will rise up for me against the evildoers? [or] who will stand up for me against the workers of iniquity?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Unless the LORD [had been] my help, my soul had almost dwelt in silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frameth mischief by a law?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 But the LORD is my defence; and my God [is] the rock of my refuge.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 And he shall bring upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own wickedness; [yea], the LORD our God shall cut them off.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
