Psalms 89
1 Maschil of Ethan the Ezrahite. I will sing of the mercies of the LORD for ever: with my mouth will I make known thy faithfulness to all generations.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 For I have said, Mercy shall be built up for ever: thy faithfulness shalt thou establish in the very heavens.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 I have made a covenant with my chosen, I have sworn unto David my servant,
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Thy seed will I establish for ever, and build up thy throne to all generations. (Selah)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.” (Sela)
5 And the heavens shall praise thy wonders, O LORD: thy faithfulness also in the congregation of the saints.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 For who in the heaven can be compared unto the LORD? [who] among the sons of the mighty can be likened unto the LORD?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 God is greatly to be feared in the assembly of the saints, and to be had in reverence of all [them that are] about him.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 O LORD God of hosts, who [is] a strong LORD like unto thee? or to thy faithfulness round about thee?
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Thou rulest the raging of the sea: when the waves thereof arise, thou stillest them.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Thou hast broken Rahab in pieces, as one that is slain; thou hast scattered thine enemies with thy strong arm.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 The heavens [are] thine, the earth also [is] thine: [as for] the world and the fulness thereof, thou hast founded them.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 The north and the south thou hast created them: Tabor and Hermon shall rejoice in thy name.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Thou hast a mighty arm: strong is thy hand, [and] high is thy right hand.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Justice and judgment [are] the habitation of thy throne: mercy and truth shall go before thy face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Blessed [is] the people that know the joyful sound: they shall walk, O LORD, in the light of thy countenance.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 In thy name shall they rejoice all the day: and in thy righteousness shall they be exalted.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 For thou [art] the glory of their strength: and in thy favour our horn shall be exalted.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 For the LORD [is] our defence; and the Holy One of Israel [is] our king.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Then thou spakest in vision to thy holy one, and saidst, I have laid help upon [one that is] mighty; I have exalted [one] chosen out of the people.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 I have found David my servant; with my holy oil have I anointed him:
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 With whom my hand shall be established: mine arm also shall strengthen him.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 The enemy shall not exact upon him; nor the son of wickedness afflict him.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 And I will beat down his foes before his face, and plague them that hate him.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 But my faithfulness and my mercy [shall be] with him: and in my name shall his horn be exalted.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 I will set his hand also in the sea, and his right hand in the rivers.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 He shall cry unto me, Thou [art] my father, my God, and the rock of my salvation.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Also I will make him [my] firstborn, higher than the kings of the earth.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 My mercy will I keep for him for evermore, and my covenant shall stand fast with him.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 His seed also will I make [to endure] for ever, and his throne as the days of heaven.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 If his children forsake my law, and walk not in my judgments;
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 If they break my statutes, and keep not my commandments;
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Then will I visit their transgression with the rod, and their iniquity with stripes.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Nevertheless my lovingkindness will I not utterly take from him, nor suffer my faithfulness to fail.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 My covenant will I not break, nor alter the thing that is gone out of my lips.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Once have I sworn by my holiness that I will not lie unto David.
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 His seed shall endure for ever, and his throne as the sun before me.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 It shall be established for ever as the moon, and [as] a faithful witness in heaven. (Selah)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 But thou hast cast off and abhorred, thou hast been wroth with thine anointed.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Thou hast made void the covenant of thy servant: thou hast profaned his crown [by casting it] to the ground.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Thou hast broken down all his hedges; thou hast brought his strong holds to ruin.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 All that pass by the way spoil him: he is a reproach to his neighbours.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Thou hast set up the right hand of his adversaries; thou hast made all his enemies to rejoice.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Thou hast also turned the edge of his sword, and hast not made him to stand in the battle.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Thou hast made his glory to cease, and cast his throne down to the ground.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 The days of his youth hast thou shortened: thou hast covered him with shame. (Selah)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 How long, LORD? wilt thou hide thyself for ever? shall thy wrath burn like fire?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Remember how short my time is: wherefore hast thou made all men in vain?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 What man [is he that] liveth, and shall not see death? shall he deliver his soul from the hand of the grave? (Selah) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Lord, where [are] thy former lovingkindnesses, [which] thou swarest unto David in thy truth?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Remember, Lord, the reproach of thy servants; [how] I do bear in my bosom [the reproach of] all the mighty people;
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Wherewith thine enemies have reproached, O LORD; wherewith they have reproached the footsteps of thine anointed.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Blessed [be] the LORD for evermore. Amen, and Amen.
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
