Psalms 88
1 A Song [or] Psalm for the sons of Korah, to the chief Musician upon Mahalath Leannoth, Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD God of my salvation, I have cried day [and] night before thee:
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my prayer come before thee: incline thine ear unto my cry;
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am counted with them that go down into the pit: I am as a man [that hath] no strength:
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted [me] with all thy waves. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou hast put away mine acquaintance far from me; thou hast made me an abomination unto them: [I am] shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mine eye mourneth by reason of affliction: LORD, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands unto thee.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Wilt thou shew wonders to the dead? shall the dead arise [and] praise thee? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall thy lovingkindness be declared in the grave? [or] thy faithfulness in destruction?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 But unto thee have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer prevent thee.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 LORD, why castest thou off my soul? [why] hidest thou thy face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I [am] afflicted and ready to die from [my] youth up: [while] I suffer thy terrors I am distracted.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They came round about me daily like water; they compassed me about together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Lover and friend hast thou put far from me, [and] mine acquaintance into darkness.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
